Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
ROMSDALS AMT.
navnet Christianssund ; men byen havde lidet at takke kong
Kristian for.
Stiftamtmand Nissen i Trondhjem søgte at hindre de to steder
i at faa kjøbstadsrettigheder, da det var at befrygte, at
Trondhjem vilde miste en del af sin handel.
Der tilstodes de nye kjøbstæder ingen særegne rettigheder,
men kun almindelige, saa at handelen blev fri.
I stiftamtmand Nissens erklæring af 1742 heder det, at der
i Lille-Fosen kun var 10 bosatte mænd, som havde taget
borgerskab i Trondhjem; dertil kommer 6 borgere paa Smølen og øerne
deromkring.
I 1745 heder det ved ydelse af ekstraskatter, at karosser,
heste og lystbaade ikke faudtes i byen. Formues- og brugsskatten
var udlignet paa 56 personer. Høiest ansat var John Ramsay
og Jakob Nissens enke, hver med en formue af 40 000 rdlr.
1 1746, da stiftsbefalingsmand Christian de Stockfleth var
tilstede, oplystes det, at der intet raadhus og arresthus var i
byen, ingen brandsprøite eller andet brandredskab. Der var en
skole, som holdtes af klokkeren, «men han kunde ikke informere
i andet end børnenes kristendom». Nogle klagede over, at det
var vanskeligt at føre børnene over sjøen til skolen og ønskede
en skole paa ethvert land eller ø. Der var intet fattigvæsen,
men der lagdes ud en bog, hvori enhver kunde indføre, hvad
man vilde give for aaret. For byens forsvar var intet gjort,
men det paalagdes enhver borger at skaffe sig en dygtig karl
med bøsse. Byens grund eiedes dengang af oberstløitnant Thams
og kaptein Mühlenphort; om grundleiens størrelse førtes proces.
1 1757 blev ansat egen byfoged. Apothek var oprettet i 1722
Læge fik byen i 1793, da et kirurgiat blev oprettet. Kirken var
bygget 1709, men den brændte ved lynild allerede 1724 og reistes
paany 1725. Kristiansund vedblev at være anneks til Kvernes
til 1827. I midten af det 18de aarhundrede bestemtes, at den
residerende kapellan til Kvernes ogsaa skulde være sognepræst
paa Grip og bo i Kristiansund. Postkontor fik byen i 1772.
Aarene efter 1742 flyttede mange handlende til Kristiansund,
og handelen blomstrede op. Endel engelske eller rettere skotske
kjøbmænd (det engelske kompani) nedsatte sig i Molde og
Kristiansund 1746 og drev handel over hele amtet. Senere i det
18de aarhundrede kom der adskillige andre fremmede
handelsmænd til stedet, dels skotter og englændere, dels tyske slesvigere.
Englændere, skotter, irer og danske hentede selv fisk og trælast,
og først efter 1780 begyndte byen at faa nogen egentlig
handelsflaade.
I 1750 blev ansat en katheket, der ogsaa skulde være
skoleholder, men man maatte snart oprette en skole ogsaa paa Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
