Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSUND BY. 87
15de marts viste soldaterne saa stor uvilje, at kapteinen
læste op krigsartiklernes § 17, hvorefter den, som satte sig op
mod sin officer, straffedes paa livet.
25de marts undlod to mand af meldalske kompani at møde,
og kapteinen besluttede at give dem 3 rap foran fronten. Da
det skulde ske, raabte soldaten Johan Mustad: «Du har lovet
os krudt og kugler, nu har vi det med os.» Han satte saa
bajonetten paa geværet og eksemplet fulgtes af de andre paa nogle
faa nær. Folkene havde skarp ammunition med.
Da folkene var saa rebelske, var der for kapteinen intet
andet at gjøre end at føre de to syndere til arresten igjen, og
Johan Mustad lod han lægge i jern i vagten, hvilket gik roligt
for sig. Formodentlig har underofficererne talt folkene tilrette,
og hele afdelingen bad kapteinen om forladelse. Men sagen var
for alvorlig, og den blev meldt til chefen, grev von Schmettoiv.
Johan Mustad og Peder Korsberg, der var de første, som
satte bajonetten paa, dømtes til galgen, men benaadedes til slaveri
paa livstid, efterat de havde løbet spidsrod, Mustad 18 gange i
3 dage, 6 gange daglig mellem 200 mand, og Korsberg 16 gange
i 2 dage. Da straffen var eksekveret indsattes de paa
Trondhjems fæstning. To andre skarpskyttere maatte ogsaa løbe
spidsrod.
Hele detachementet blev opløst og sendt til Trondhjem, og
48 skarpskyttere af 1ste trondhjemske regiment sendtes istedet.
Ved udgangen af april bestod garnisonen af 2 kapteiner,
4 løitnanter og 270 mand nationale; oberstløitnant Blicher af det
trondhjemske dragonregiment var kommandant. Paa Kirklandet
blev opreist en ny varde af spærrer, som skulde antændes, om
fiendtlige skibe lod sig se, og et vagthus med skorsten blev opført.
Kristiansund blev nu betragtet som nøglen til Trondhjems
stift, da fienden herfra kunde hindre tilførsel til Trondhjem og
Nordlandene. Stedet blev sat i forsvarsstand saavel med
landbatterier som et flydende batteri; udførelsen overdroges
indrullerings-chefen, kommandør Claus Tønder. Det første batteri blev ved
kommandør Tønder opført paa Indlandet og flk navn af Prins Carls
batteri. Dette batteri kunde beherske indseilingen af Sørsundet.
Derpaa blev af oberstløitnant Blicher anlagt et batteri i
Svart-holmsbugten paa Kirklandet udenfor indseilingen, der nu fører
navn af Fuglen. Det tredje og betydeligste batteri blev af major
Rosbach anlagt paa Rinholmen i indløbet af Sørsundet og blev
kaldt Kronprinsens batteri. Til dette batteris istandsættelse blev
af byens indvaanere frivillig subskriberet 510 rdlr. For at gjøre
samme landfast med Kirklandet blev for det første liciteret
1 500 favne graasten å 6 rdlr., hvilket beløb sig til 9 000 rdlr.
Endelig blev det fjerde batteri ved major Rosbach anlagt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
