Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ROMSDALS AMT.
18de aarhundrede. Tolden steg til 5 000 rdlr. i 1728, men sank
saa til 2 000, for i 1742 igjen at hæve sig til 4000 og 5 aar
senere til 6 000 rdlr. Der blev betydelig udførsel af sild i 1751
—55, saa toldintraderne steg til 22 000 rdlr., men da silden blev
borte, sank de ned til 8 000 ; saa stiger de igjen jevnt, til de
i 1806 naaede en størrelse af 32 000 rdlr. Efter krigens udbrud
var de i 1808 nede i 5 500 rdlr.; i 1810 gav de engelske licenser
anledning til udskibning, og indførselen var stor, og tolden steg
til det tidobbelte, 55000 rdlr.
I den sidste del af det 18de aarhundrede havde byen
omtrent de samme markeder som senere; klipfisk og tørfisk gik især til
Spanien (Bilbao), rogn til Frankrige (St. Martin paa øen Ré), silden
til Danmark og Østersjøen, tranen til Holland og Hamburg,
trælast og tjære som før til britiske havne. Der udførtes fiskevarer
for 100 000 å 110 000 rdlr. Trondhjems fiskeudførsel sattes
omkring 1760 til en værdi af 80 000 å 90000, Moldes til 40 000,
Bergens mindst til 300000, snarere Va mill. rdlr. Handelen blev
længe drevet med fremmede skibe.
Til Bilbao gik i 1782 10 skibe paa 439 kommercelæster med
klipfisk, saltet laks, sundmaver og tørfisk; til England og Irland
37 ladninger med trælast, ialt 2 279 trælastlæster og 8 ladninger
med tjære, 204V2 kommercelæster; til Frankrige 3 skibe paa
95Va kommercelæster med rogn; til Holland 4 skibe paa 108
kommercelæster med tran, tjære, tørfisk og lange; til Danmark
13 skibe paa 535Va kommercelæster med sild, klipfisk, tørfisk
og saltet torsk; til Hamburg 1 paa 27 kommercelæster med sild
og tran; til Østersjøen 1 paa 247a kommercelæster med sild.
I 1786—92 indkom til stedet 17 indenlandske skibe paa 750
kommercelæster og 55 udenlandske paa 2 930 kommercelæster.
Handelen dreves mest med udenlandske skibe. Trælasten
hentedes af engelske og irske fartøier. Handelsflaade fik byen
først omkring 1780. Endnu i 1779 havde den kun et større skib
paa 50 kommercelæster, men i de følgende aar tiltog skibsantallet
hurtig. I 1780 var der 3 fartøier, tilsammen med en drægtighed
af 131 kommercelæster, 1792 8 med 421 kommercelæster, 1801
17 med 427 kommercelæster, 1806 16 med 533 kommercelæster,
foruden 54 jægter. Skibene gik mest paa Spanien, Frankrige,
Kjøbenhavn og Østersjøen.
Under den nordamerikanske frihedskamp, hvori de større
sjømagter England, Frankrige, Holland og Spanien var indviklede,
tog skibsfarten sig op, og under krigene mod den franske republik
og keiserdømme drev de faa neutrale stater en lønnende
fragt-fart. Norges varer, især trælasten, fik afsætning til høie priser
og udførtes nu mest i norske fartøier; Hollands sjøfart var næsten
standset og England plaget af kapere, især i Nordsjøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
