Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSUND BY.
109
sei, 68 000 kg. lange, 2 000 kg. blaalange, 156 000 kg. brosme,
161 000 kg. hyse, 135 000 hl. storsild, 400 hl. fedsild, 3 000 hl.
smaasild, 14150 hl. indført islandssild, 2 500 kg. laks, 4 000 stkr.
kystmakrel, 98 000 kg. kveite, 30 000 kg. rødspette, 10 000 kg.
aal, 35 000 kg. uer og 17 000 stkr. hummer.
Den samlede værdi af fiskeriet i 1909 var 1 392 985 kr.
Haandværk og industri. Om haandværkerne i 1793 oplyser
Thue, at der var endel skræddere, skomagere, snedkere, smede
og flere, men virkelige mestere var ingen. Der var ingen svende
eller læregutter, enhver fuskede for sig uden at have lært noget
fra grunden af; derfor var ogsaa deres arbeide derefter, skjønt
det var kostbart nok.
Der var ingen bødkere eller kippere bosat i byen som
selvstændige mestere. Tønder og kvartere indførtes færdigarbeidede
fra landet. Eketønder til tran flk man enten gamle fra Hamburg,
Amsterdam og Rostock, eller ogsaa løs stav, sommetider benyttedes
ogsaa «Flensburger kornbrændevins tønder». Kjøbmændene pleiede
at antage gutter fra Bergen som kippere paa sine brygger, og de
gjorde ogsaa det arbeide, som ellers kunde forefalde. Af bagere
var der kun 3. Der klagedes over, at de egenraadig skyldsatte
den fattige mand, da der ingen takst var sat for deres brød.
I 1797, da rugen blev kjøbt for 21/i å 31/* rdlr. tønden, gav de
ikke større brød for pengene end i 1795, da rugen kostede 7 til
7Vs rdlr. Siftamtmand grev Moltke befalede derfor, at bagerne
skulde rette sig efter den takst, som blev sat for Trondhjem.
Havremel og andre fødevarer flk byen delvis fra Levanger
og Indherred, men da trondhjemmerne ansaa trafiken paa disse
distrikter som et indgreb i sine «rettigheder», flk de af stiftet
udvirket forbud mod at lade opkjøbe eller føre til Kristiansund
den slags varer. De laa paa lur efter og lod belægge med arrest
jægter, der var bestemt til Kristiansund, «for at opbringe dem,
ligesom de var bestemt til fiendtlig havn».
I 1860 havde Kristiansund 168 mestre med 152 svende,
men byfogden klagede over, at de manglede duelighed.
Senere gik haandværksdriften noget fremad, og en udstilling
i 1879 viste, at haandværkerne havde fulgt med tiden.
Kristiansunds haandværkerforening havde i 1900 51
medlemmer.
Byens haandværkerstand klagede i 1900 over, at de havde
arbeidet under trykkende vilkaar, idet byens handelsstand i saa
stor udstrækning greb ind i de fleste haandværk, hvilket bevirkede,
at mange haandværksfag næsten ingen afkastning gav.
En vigtig næringsvei i Kristiansund er tørringen af fisk paa
fiskebjergene (se bind I, pag. 825).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
