Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANNELVEN HERRED.
123
Paa Søvdeeidet mellem Eidsaa og Fiskaa er vakre
strækninger’med dyrkbar mark. Paa Eide (Storeide), paa Søvdeeidet,
er der 4 000 maal, rig paa torv, der er kaldt den prægtigste myr
paa hele Søndmør.
I Almklovdalen har Hellebost og Kroken store
myrstrækninger, som nok kunde dyrkes, men det er tildels forbundet med
vanskelighed at faa vandet bort. Her er ogsaa gode torvmyrer.
Gode torvmyrer i fjeldet har derhos gaardene Tue og Kroken i
Vannelvdalen.
Ogsaa i Sundalen og i Saurdalen er der dyrkbare myrer.
Fjeldmyrer findes østenfor ßørevatn, vestenfor Mørkvatn og
paa fjeldstrækningen østenfor Syltefjorden.
Herredsstyrelsen anslog i 1893 arealet af den dyrkbare, men
udyrkede jord til maaske 20000 maal. Forskjellen i disse tal
20000 og 3 621 kommer vel deraf, at det ene tal angiver, hvad
der kunde dyrkes, det andet, hvad der kunde dyrkes med fordel.
Den dyrkbare jord i Vannelven er fin sand, grus og
myrjord, tildels lerjord. Jorden er meget stenblandet.
Havnegangene i herredet er i det hele gode og
tilstrækkelige. I hovedsognet er de bedst i Almklovdalen og i Søvde, der
overhovedet har bedre havnegange end hovedsognet, desuden er
der ypperlige havnegange i Saurdal. Gaardene paa vestsiden af
Syltefjorden har kun smaa havnegange. Paa østsiden af
Sylte-fjorden er havnegangene gode i Skjerveimdalen.
Husdyrhold samt fjæfæ i Vannelven herred:
1907. 1900. 1890.
Heste..... 327 357 292
Storfæ , .... 2810 2546 2808
Faar..... 3 851 2 760 4 560
Gjeter..... 773 343 584
Svin ..... 363 497 467
Rensdvr .... — — 2
Høns "..... 4 041 3 495 1 756
Ænder..... 3 — —
Om kornavlen og kvægavlen i Vannelven ’i Strøms tid hed
det, at den dreves med god fordel, saa at indbyggerne næsten
alene deraf havde sin næring, hvilket mere maatte tilskrives deres
flid end jordartens beskaffenhed, som ikke var bedre her end
andensteds. Med al den flid, som anvendtes paa agerdyrkningen,
kunde de dog ikke sælge korn og mel til sine naboer, hvis de
ikke var meget sparsomme med brød og andre melretter, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
