- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
139

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vannelven herred.

139

nuværende kirke, udarbeidet af daværende bygningsinspektør G.
Bull, blev approberet ved kgl. resol. af 23de marts 1863.

Kirkestedets flytning vakte misnøie hos opsidderne i
Vann-elvdalen og i Aaeimsbygden, som indsendte ansøgning om at
faa beholde den gamle kirke som kapel. Dette blev afslaaet ved
resol. af 12te september 1863; samtidig blev der meddelt
tilladelse til, at den paa Aaeim liggende kirkegaard fremdeles
skulde benyttes ved siden af kirkegaarden paa Slagnes. Den gamle
kirke blev derefter nedrevet.

I Vannelvens gamle kirke stod under prækestolen et gammelt
træbillede uden hænder. Det er syv kvarter høit og hvidmalet,
i halvt siddende stilling, med brunt haar og skjæg, lang kjole og
hue paa hovedet samt et belte om livet, hvis ender naar ned til
knæerne. Dette billede, som nu findes i Bergens museum, kaldes
St. Jetmunds.

Da Vannelven kirke skulde bygges, kunde ingen faa den
istand, førend St. Jetmund paatog sig arbeidet, siger sagnet.
Han kom reisende fra Nordfjord gjennem Aaeimsdalen og fik da
paa et sted, som endnu kaldes Jetmunds-leite, se gaarden Aaeim,
hvor kirken skulde bygges.

Det var skik i gamle dage, at den, som vilde bygge, først
lagde sig til at sove paa det sted, hvor huset skulde staa;
undertiden pleiede man ogsaa forinden at fælde et træ. Blev da søvnen
rolig, betød det, at arbeidet skulde gaa godt.

Da St. Jetmund fik stedet at se, hvor kirken skulde staa,
faldt han straks paa knæ, bad Gud om bistand til verket og lagde
sig til at sove. Derpaa opførte han Vannelven kirke og blev
siden dyrket som en helgen.

Helgenen er den engelske St. Eatmund, der ogsaa dyrkedes
i Norge, hvor et gilde i Bergen og et præbende i Trondhjems
kapitel havde navn efter ham, og hvor sagnet tilskrev ham
anlægget af Hovedøens kloster, ja endog opførelsen af Akershus’
taarne.

Den gamle kirke i Vannelven var efter Strøm opført af
kampesten, med meget store og jevnhuggede grundstene; den var
omtrent 30 skridt i længde. Paa vestre kant havde den faaet en
tilbygning af træ. Indvendig havde den et saakaldt osculatorium
eller paks-spjald, bestaaende af en fin hvid- og rødspættet
marmorsten, der holder lVä kvarter baade i længde og bredde, og var
saavel i midten som i alle 4 hjørner tegnet med kors.

Derpaa omtaler Strøm et under prækestolen staaende gammelt
træbillede uden hænder, som er det ovenfor omtalte billede af
St. Jetmund, om hvem det ovenfor nævnte sagn berettes.

I sognet var Jetmund i Strøms tid et almindelig døbenavn,
der havde sin oprindelse fra ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free