Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 ’
ROMSDALS AMT.
Paa nordsiden af Sædalen ligger den før nævnte Hidseggen,
568 ni., Hestfjeld, Solihorn, 660 m., alle paa grændsen mod Herø
herred. Mellem Hidseggen og Hestfjeldet gaar en vid dal ned
til Moldtumyr i Herø, hvilken dal begynder ved Rødsandvatn.
Fornemmelig mod den øvre Sædal er fjeldskraaningen temmelig
bråt; mod Gjerdesviken og Sandsfjorden er den slakere, og derved
bliver der et taalelig bredt rum aabent for bebyggelse.
Sandøen er delt ved to bugter, som gaar ind fra vestsiden
og østsiden. Den søndre del naar en høide af 380 m. o. h.;
herfra skraaner det temmelig jevnt til alle sider; øen ender i vest
ved Dolstenen, en ca. 220 m. høi isoleret klippe, bråt paa
sydsiden og stødende til havet paa tre sider. Ca. 60 m. o. h. ligger
i denne klippe indgangen til en stor hule, Dolstenhulen. Der er to
andre huler, Storegjøten og Lillegjøten paa Sandø (bindi, pag. 161).
Paa den nordlige del hæver sig en mindre top nord for
gaarden Helland, og saa ligger gabbrofjeldet Skjyrfjeld paa øens
nordøstende (bind I, pag. 1023).
Vaagsø er en frugtbar, flad ø, tildels bestaaende af kalksten.
Paa disse to øer er der endel gaarde og pladser.
Haugsholmen, Storholmen, Kvamsø og Risto med flere holmer
er herredets vestligste øgruppe.
Paa Haugsholmen er det høieste punkt 33 m. og paa
Storholmen 61 m. o. h.
Kvamsøen danner en ryg, hvis høieste punkt, Xonshorn,
omtrent midt paa øen, naar 290 m. o. h. Ristøen er ogsaa en ryg,
189 m. høi.
Kvamsøen er temmelig tæt bebygget, især paa sydvestsiden.
Ristøen og Haugsholmen har hver kun en gaard, og Storholmen
er ubeboet.
Til dette herred hører Svinø, der ligger ude i havet, 10.5 km.
nordvest for Sandø. Det er en stor, lav holme, hvis oprindelige
navn har været Storskjæret, efter hvilket navn indløbet fra havet
mellem Svinøen og Skorpa ogsaa kaldes Skjærviken. Svinøen
bærer særlig paa syd- og vestsiden mærker efter havets arbeide,
idet her staar frem pigger og tapper af haardere partier i gneisen,
medens havet har arbeidet bort de mellemliggende dele. Paa
Svinøen holdt der til en hel del sjøfugle, først og fremst lunden.
Paa grund af fuglegjødselen er vegetationen frodig paa øens østre
og midtre del. Der hentedes hø derfra, indtil 120 sække aarlig.
Paa Svinøen er nu et hovedfyr (se bind I, pag. 1145).
Geologi. Det faste land i herredet bestaar af gammel
granit. Paa den del af Gurskøen, som hører til Sande, optræder
paa begge sider af fjorden Gursken gneis med strøg mod
nordvest og fald mod nordøst. 3 smaa forekomster af olivinsten er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
