Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROVDE HERRED.
169
som Okseviken i Onsø ved den hyppige overgang af ps til ks
være opstaaet af Upsavik, af ups, lodret eller bråt bergvæg. Den
sidste forklaring er vel den sandsynligste.
Torset, mulig ßörusetr, sammensat med kvindenavnet Pöra.
Uset. Det kunde ligge nær at opfatte første led som liö, li.
Det er dog sandsynligt, at navnet her har en ganske anden
oprindelse. Lisæter i Ytre Dale i Bremanger skrives nemlig i ældre
tid Linsætr. Den ældste kjendte’ skrivemaade af navnet her er
Linndsett, forklaret som oprindelig Linsetr, hvori første led
vistnok maa være plantenavnet Un. Disse navne synes saaledes at
indeholde et minde om gammel dyrkning af lin, forsaavidt
der ikke skal tænkes paa en naturlig planteart.
Slettestøl, af slætte, slaatteland, og stgdull, melkeplads.
Aarvik kunde efter formen være Arvik, af å, aa. Men der
synes ikke her at være noget vandløb. Første led er derfor
sandsynlig trænavnet gir eller en afledning deraf. Trænavnet or
udtales i Søndmør aare.
Gjerdet, kaldet Depelin. Daglignavnet er ordet depill, pyt,
mudderpøl, sump.
Kvalen, bestemt form af hvåll, en sideform til holl, isoleret
høide, helst en rundagtig.
Korsfur har uden tvil sit navn af et med kors mærket
furutræ, der kan havé tjent som grændsemærke ved sognegrændsen
mod Volden ikke langt fra gaarden.
Hovden, gammelt navn Hçföi, fremstikkende fjeldpynt.
Rese, gammelt navn Risar, flertal af ris, forhøining, høidekam.
Einebakke. Første led er trænavnet einir.
Videilden, gammelt navn Vigdeild, af vig, kamp eller drab, og
deild, tvist, trætte, kamp. Eiendommen maa have faaet dette
navn, fordi den engang har været gjenstand for en tvist, som
har ført til blodigt sammenstød. Samme navn er Vigdel i Kviteseid
og i Haaland, Vigtil i Leksviken og i Frosta og Vigtel i Gildeskaal.
Knardal. Mange af de med knar- begyndende navne, som
Knarvaag, Knarvik, kan naturlig forklares af knçrr, som brugtes
om en art større skibe. I denne betydning synes ordet dog ikke
ret at passe i en sammensætning med dalr. Knçrr synes ogsaa
at have været brugt om høider, hvis form har været
sammenlignet med et saadant (hvælvet) skib (f. eks. Knarfjeld, Knarberg).
Det er mulig gjennem et saadant mellemled, at det er gaaet ind
i navne paa dale.
Aarskog. I 1298 nævnes en gaard a Alreskogom, hvorved
uden tvivl menes enten navnet her eller Aarskog i
Vartdals-stranden eller Hjørundfjord. 1ste led forklares af alri, oldertræ,
oretræ. Aarskog maa indeholde trænavnet gir eller en afledning
deraf og altsaa betyde Olderskog, Oreskog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
