Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 ’
ROMSDALS AMT.
steder forraadnede, og da ingen i disse skogløse egne ser sig
istand til at kunne bygge dem op igjen, saa maa gaardene ligge
øde. saa at der i dette kald er flere ødegaarde end ellers i det
hele fogderi, nemlig i Nærø skibrede (Herø herred og endel af
Sande) alene 13 vog 2 pd. 9 Va mk. fisk, i Rovde skibrede 9 vog
1 pd. 3 mk. fisk og saa videre.
Asp siges at vokse overmaade villig paa de fleste gaarde, saa
at deraf med tiden kunde opelskes hele skoge, om ikke de smaa
ymper aarlig af kvæget blev afbidte og afmeiede.
Der er flere ikke ubetydelige myrer i Herø herred; nogle
er vistnok dyrkbare, saaledes myren i Moldtudal paa Gurskøs
nordside, myren øst for Sælsten, og myren paa odden nord for
Stoksundfjeld. Paa Bøland er der en mindre myr ved Bøgaardene
og en ved Frøistad, og paa Nerlandsø er der ikke lidet myr
vestenfor Kvalsvik og Nerland, helt over øen til Muleviken.
Herredet er i det hele taalelig godt forsynet med brændtorv.
Paa Rundø er der kun lidet torv, paa Nerlandsø er der en del;
paa Skorpa lidt paa nordsiden. Remø har god brændtorv, og
paa Bergsø er der torv paa de fleste gaarde. Paa Bøland har
Bø rigelig brændtorv, paa Sande og Torvik har man tilstrækkelig,
medens den mangler paa adskillige gaarde. I Leikanger anneks
er der tilstrækkelig brændtorv.
I myrene er der rødder, ofte 2 til 3 rødder over hverandre.
Nogen betydelig torvdrift foregaar ikke.
Fiskeri er en hovednæringsvei for dette herred.
Herom skriver Strøm:
Da baade kornavl og kvægavl kun er af liden betydning,
og da her mangler skog saa vel til byggetømmer som brændeved,
saa bestaar dette kalds herlighed især og næsten alene i fiskeri,
hvortil her gives meget god leilighed, dels i Vesterhavet selv,
dels i de store indløb Breisundet og Vannelvsgabet, som bør
ansees som mundinger til de to søndmørske hovedfjorde,
Storfjord og Rovdefjord. Paa havet seiler man ud om sommeren,
6 til 8 mil fra land, og fanger en hel del kveite og lange paa
visse kjendte fiskepladser, som Gnausen, Langgrunden og flere;
men paa Storeggen, som ligger 7 til 8 mil længer ud, og som i
de ældre tider har været beseilet herfra som fra Nordøerne, kom
man i Strøms tid ikke, fordi en hel del fiskebaade for mange
aar siden i en forfærdelig storm paa en gang skal have sat til
paa veien derhen; dette har siden afskrækket indvaanerne fra
oftere at vove sig saa langt ud i havet. Ved og imellem øerne
fanges en hel del sild, sei og andre slags fiske, hver paa sine
tider, især vaartorsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
