Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERØ HERRED.
191
nr. 41, Petersholmen (ubeboet), af skyld 1.26 mark, tilsammen
7.01 mark. Udsæd: 1.9 hl. havre, 6.4 hl. poteter og 1 maal
frugthave: Husdyr: 2 heste, 12 storfæ, 14 faar og 2 svin, alt
paa Raftenes.
Gaardenes arealer er efter jordbrugstællingen i 1907 23.6
maal dyrket jord og 180 maal naturlig eng paa indmark paa
Raftenes, 20 maal naturlig eng paa Krigsholmen, 55 maal naturlig
eng paa Petersholmen og 130 maal havn uden skog paa Raftenes.
Der er 40 maal myr skikket til brændtorv.
Herø præstegaard ligger i en afstand af 3 km. fra
hovedkirken og 13 km. fra annekskirken.
Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af
19de juni 1882. Hovedbrugets indmark er opgivet til 19.80 ha.,
udmarken til 52 ha. og skogen til 1 ha. Den bestaar af asp,
birk, ask, rogn, lærke, gran, silje og hassel og er for en stor del
plantet.
Efter sognepræstens skematiske opgaver af 1891 havde
hovedbruget følgende besætning: 1 hest, 9 kjør, 1 okse, 8 faar og
2 svin, samt gjennemsnitlig avling: 8.5 hl. havre og 56 hl.
poteter.
Gaardens 4 husmandspladser med areal tilsammen 5.41 ha.
indmark havde en samlet besætning af 10 kjør, 24 faar, 5 gjeter,
1 svin samt en gjennemsnitlig avling af 17 hl. havre og 53 hl.
poteter.
Raftenes gaard blev efter Strøm kjøbt til bolig for stedets
præst, som før boede paa Herø, hvor hovedkirken stod. Raftenes
præstegaard, som ogsaa kaldes Stokkesund præstegaard, havde
i Strøms tid de vakreste vaaningshuse af alle præstegaarde i
provstiet.
I Strøms tid saaes endnu paa Herø en gammel
præstegaards-vaaning, som før havde været beboet af stedets sognepræster,
men var bleven ganske forladt, fordi der paa øen var altfor liden
avling og stor mangel paa vand. Derfor havde de senere præster
kjøbt Raftenes og leiet bort den gamle præstegaard med alt dens
tilliggende.
Moldtu. Samme navn forekommer i Agdenes, nu skrevet
Moldtuen, i Landn. kap. 270 skrevet Moldatün. Sidste led er tun,
indhegnet sted. 1ste led er forklaret af et mandsnavn Moldi,
hvormed en række stedsnavne synes sammensatte. S. Bugge
antager derimod, at Moldi i denne forbindelse er at forstaa som
navn paa en fjeldtop; Molden heder et fjeld i Hafslo. De lokale
forhold tilsteder her den sidste forklaring, idet der efter amtskartet
udenfor gaarden er et (formodentlig noget høit) nes, som heder
Moldtustenen, og indenfor den en høi fjeldtop, Moldtuhanen.
Gaards-nr. 60, brugs-nr. 8, Myren, af skyld 5.41 mark. I opgaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
