Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 ’
ROMSDALS AMT.
gravkammer et sværd, spydspids og eu sigd; paa Rundø en
pris-matisk krystalperle, der laa i jorden; i en gravhaug fandtes paa
samme gaard et sværd, to spydspidser, en øks, en fli og en saa
kaldt hvirvel, alt af jern.
Herø kirke, som staar paa Herøen,’ er opført i henhold
til kgl. resi. af 8de juni 1858 og er en langkirke af tømmer med
omtrent 500 siddepladse og indviet den 4de december 1859.
Kirkens gamle navn var Herøyja kirkja, og Herøyja kirkjusökn
nævnes hos Aslak Bolt.
Den ældre kirke, som oplystes at være for liden og derhos
skrøbelig, var opført af sten, som sagdes hentet fra en til
St. Albanus indviet gildestue, som stod paa øens østside.
Herø gamle kirke betegnes af Strøm som en liden og net
grundmuret kirke, men den stod paa et ubeleiligt sted paa den
østre ende af Herø, hvor der ikke var saa meget muld, at man
dermed kunde skjule ligkisterne paa kirkegaarden, men maatte
bringe torv og grønsvær med sig for at bedække dem.
Herø gamle stenkirke, skriver Magdalene Thoresen, stod paa
den nøgne fjeldø med havets stride veie omkring sig, midt imellem
tunge, uklædte fjeldmasser, og den var som fremskudt af naturens
egen skabertrang, — den var i det ydre som det indre beslægtet
med den og med det folk. der tumlede sig i farefuld bedrift
omkring den. Den skulde være bleven staaende, den gamle kirke!
Den var et monument, og da det faldt, mistede havet en kjending
og fjeldene en ætling. Men denne nye kirke staar der imidlertid,
og staar der med rette. Den er lagt paa et’ mere
fremkommeligt sted.
Den gamle kirke holdt, efter Strøm, med koret kun 30 skridt
i længde, men havde mod øst en tilbygning af et muret gravsted
og mod vest et andet af samme beskaffenhed, men adskilt fra
kirken. Den var smukt prydet med billedhuggerværk og maling,
især paa altertavlen, saa ogsaa med nogle skilderier. I
alterbordet, som bestod af sten, fandtes ved den høire side et med
kunst anbragt hul, vistnok et relikviegjemme.
Herø præstekald var i middelalderen præbendekald under
Trondhjems domkapitel (Dipl. Norw. XII nr. 597) og var som
saadant tillagt Vor Frue kirkes diaconus (resid. kapellan). Ifølge
reformatsen skulde det overgaa til et frit kald, omfattende Herø,
Hareid, Ulstein, Sande og Rovde, og betjenes af en sognepræst
og to kapellaner. Denne foranstaltning maa være stillet i bero,
idet kaldet vedblev at være beneficeret Vor Frue kirkes resid.
kapellan, som lod embedet betjene af en vicepastor og en resid.
kapellan. Først ved reskript af 18de august 1747 overgik
præste-gjeldet til et frit kald, og samtidig oprettedes Hareid og Ulstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
