Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULSTEIN HERRED.
207
ende, og det er vel ogsaa tænkeligt, at et sterkt faldveir paa et sted
i indsjøen kan sætte vandet i en saadan bevægelse.
Om drag1 paa Snipsørvatn har adjunkt 0. Ryssdal meddelt:
«Naar der kommer veirforandring fra godveir til ruskveir,
begynder det at drage paa Snipsørvatn. Draget optræder i
sydlig og vestlig vind, derimod neppe naar det blæser fra nord eller
øst. Det kan være stille paa vandet, men er der «skotung»
eller vind fra en skybanke i havet, kommer der drag i vandet;
klarner det saa af, og der ikke bliver nogen veirforandring, saa
kan draget gaa over paa et par timer. Draget optræder hyppigst
om høsten og vinteren, fordi veiret da skifter oftest, ellers tror
man ikke aarstiden har noget at sige.
Draget kan være baade stort og lidet, høist som regel et
par meter fremover i flad fjære; men det har hændt, at det har
været saa stort, at en færingsbaad, som laa i fjæren, kunde blive
kjøltør, naar draget gik ud, og naar det kom tilbage, kunde
baaden flyde. Man har ikke faaet det indtryk, at vinden med
sin magt kan gjøre draget sterkere eller svagere.
Naar det lider mod jul, og vandet er gjennemkoldt, kan det
fryse til. Er der saa veirforandring i vente, kommer draget
igang og bryder op isen rundt hele stranden, saa isstykkerne kan
sprætte høit op i luften, og da kan det bagefter blive let for
sydvesten at rydde vandet for is.
Paa Suløen er der 3 og paa Dimmøen 1 vand, men paa de
øvrige smaaøer ingen.
I de fleste vande og vasdrag i Ulstein herred er der ørret.
Herredets fjorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 285).
Ved Dimmen kan ankres paa 6 favne vand.
I Dimmøsundet mellem Dimmen og Hareidlandet, er der to
strømme, Sundgotstrømmen og Hasundstrømmen, skilt ved en
mellemliggende høi. Sundgotstrømmen er tør ved lavvande, hvorimod
Hasundstrømmen er farbar for smaa baade.
I Ettesvaag er god ankerplads for smaafartøjer paa 4 favne
vand.
I bugten ved Vik paa Hareidlandet kan ankres paa 11 favne
vand midt paa bugten.
Mellem Store og Lille Hatlø kan ankres paa begge sider af
den lille Grisholme paa 7 til 12 favne vand.
Mellem Store Hatlø og Haakensholmen er en god havn for
smaafartøier, 7—10 favne vand. I det trangeste af sundet kan
ogsaa ankres paa 4 favne vand.
1 Saadan fløing eller drag er senere omtalt under Brnsdalsvatn i Skodje
og under Sagvikvatn paa Stabben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
