- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
211

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULSTEIN HERRED.

211

Salg af husdyr, og især kjør, er af nogen betydning.

Heste maa delvis kjøbes for bygdens forsyning.

Der sælges endel hornkvæg, og salg af kjød og flesk er af
nogen betydning.

Der sælges endel melk, især til meierierne.

Der sælges lidet smør og uld.

Meierier. Ulstein ’herred havde i 1905 3 meierier.

Ulsteins meieri fra 1898, Hareiddalens meieri fra 1896 og
Lia-bygdens meieri fra 1897. De eies af melkeleverandørerne og har en
værdi af ca. 6 300 kr.

I 1905 indveiedes 272 331 kg. melk, hvoraf blev kjærnet
8 930 kg. smør og solgt lidt fløde. Meierierne sysselsætter 3
kvinder. Den skummede melk tilbageleveres leverandørerne.

Som drivkraft bruger et meieri turbin, og to meierier bruger
haandkraft.

Skog. Ulstein herred er over den allerstørste del af sin
udstrækning skogløst. Der er et par furuer paa bratlænde i
Brandal, og saa er der noget birk paa begge sider af Snipsørvatn
paa Hareidlandet og lidt birk paa Rise og Bigset. Der er nogle
træplantninger. Lidt løvskog, or, asp og birk, er der paa
Hareidlandets sydøstre del.

Herredet maa kjøbe bygningstømmer, og enkelte gaarde maa
ogsaa kjøbe brændeved, medens enkelte gaarde sælger ved.

Som brændsel bruges endel torv.

Middelpris i 1905 pr. favn birkeved var kr. 9.50.

Der er snaumark skikket til skogkultur.

Myrer er der langs elvene i høiderne, saaledes ved
Snipsør-vatns vestende og nedover langs elven, ved Hjøringdalsvatns
vestende og nordbred, paa fjeldet øst for Hasundhorn og nordover
til Hareidet paa plateauet øst for Ulsteinshætten og paa Suløen vest
for Flesjekorn og Kjeipen.

Nogle myrer i dalene i Ulstein herred lod sig udtappe og
dyrke; men i regelen har befolkningen mere lyst til at fiske.

Torv er det almindelige brændsel. Der er dybe torvmyrer,
saaledes ved Snipsørvatn. Mægtigheden er ofte 1 til 1.5 m. I
myrene ligger 2 til 3 fururødder over hverandre. Myrene er
overalt opfyldt med store rødder, især af furu.

Torvdrift foregaar kun til husbrug.

Fiskeri. I Ulstein var der i 1908 643 fiskere; af
fiske-fartøier var der i 1908 65 doryer, 4 mindre seilfartøier, 9 større
seilfartøier, 27 motorseilfartøier og 8 dampskibe.

t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free