Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULSTEIN HERRED.
217
er hår, høi. Dette kan forenes med den nuværende form og de
yngre skriftformer, hvis man som oprindelig form af navnet
antager Håvasetr. Isaafald falder det i betydning sammen med det
hyppige gaardnavn Hoset. Hvis Iste led havde været hov, tempel,
vilde det vel have været udtalt med f og ikke med v foran
paa-følgende s. Gaards-nr. 9, brugs-nr. 1, af skyld 3.35 mark.
Holsekre. Navnet kommer vistnok af holl, isoleret, rundagtig
høide, og ekra, gjenlagt ager. Gaards-nr. 10 har en samlet
matrikulskyld af 7.57 mark, fordelt paa 3 brug: Holsekre, brugs-nr. 1,
af skyld 3.18 mark, Stølene, brugs-nr. 2, af skyld 1.21 mark, og
Holsekre, brugs-nr. 3, af skyld 3.18 mark.
Gaards-nr. 10 tilsammen havde i udsæd: 20.9 hl. havre,
21 hl. poteter, 0.8 hl. til grønfoder. Husdyr: 3 heste, 20 storfæ,
27 faar, 3 svin og 27 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 41 maal
dyrket jord, 129 maal naturlig eng paa indmark, 620 maal havn
uden skogbestand.
Ringstad. Det gamle navn er Ringsstaöir, sammensat med
det gamle mandsnavn Ringr. Efter Strøm har Ringstaddalen god
kornavl med beite og birkeskog. Gaards-nr. 15, brugs-nr. 3, af
skyld 3.24 mark.
Hasund. Det gamle navn et Haöarsund, af ønavnet HqÖ.
Det er meget almindeligt, at sunde har navn efter det land, som
ligger paa den ene side. Gaards-nr. 23 har en samlet
matrikulskyld af 12.48 mark, fordelt paa 7 større og mindre brug, hvoraf
brugs-nr. 1 har skyld 3.12 mark og brugs-nr. 4 skyld 3.33 mark.
Strandebøen, gammelt navn Strandarbær, af strçnd, strand, og
bær, gaard. Gaards-nr. 24, brugs-nr. 1, af skyld 3.70 mark.
Saunes. Da der gaar en bæk nær gaarden, kunde Iste led
i navnet vel være en stamme Sauö-, dannet af sjööa, syde, koge.
Sandsynligst er det dog oprindelig Sauöanes, hvori Iste led er
flertal af sauör, sau. Navnet sigter isaafald til, at stedet engang
har været brugt som havnegang for sauer. Gaards-nr. 25 har
en samlet matrikulskyld af 15.92 mark, fordelt paa 6 større og
mindre brug.
Dimmen, indre, udtales Dimna, er udentvivl egentlig navn
paa den ø, som nu kaldes Dimmø. Efter udtalen maa man
snarest slutte til en gammel form Dimn, hvoraf allerede de ældste
skriftformer isaafald maa være forvanskninger. S. Bugge finder
det sandsynligt, at ønavnet Dimna er samme navn som Dimun,
der findes paa Færøerne og paa flere steder paa Island, og som
er et irsk ord, der betyder «to toppe». Man har vel engang bøiet
nominativ Dimun, genitiv Dimnar, og efter denne genitivform er
da siden en nominativform Dimn dannet. Øen har to fjelde,
adskilte ved en dyb lavning, et videre og høiere i nord og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
