Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 ’
ROMSDALS AMT.
Der er 18 maal myr, hvoraf 7 maal er skikket til brændtorv
og 11 maal skikket til torvstrø.
Land skikket til opdyrkning er angivet til 1 613 maal, hvoraf
476 maal myr.
I aarene 1901—07 er opdyrket 221 maal, hvoraf 23 maal myr.
Dyrkning af korn og turnips er tiltaget noget og arealet af
den kunstige eng er noget øget.
Lidt kunstgjødsel er forsøgsvis indkjøbt.
Redskaber i 1907 var: 19 slaamaskiner, 2 hesteriver og
250 arbeidskjærrer.
Vartdalsstranden har gode havnegange, og der er store
og gode udslaatter.
Husdyrhold samt f j æ r f æ i Vartdalsstranden herred:
1907. 1900.
Heste........94 100
Storfæ..............987 893
Faar................1206 971
Gjeter .............259 —
Svin................7 25
Høns....... . 181 220
Der sælges endel storfæ, og der kjøbes endel ungheste for
bygdens forsyning.
Der sælges meget kjød og flesk, ligeledes smør.
Salg af ost og uld er ikke af betydning.
Vartdalsstranden havde i 1905 1 meieri, Barstadvikens meieri,
som begyndte i 1900 og eies af leverandørerne. Dets omtrentlige
værdi er anslaaet til 500 kr. I 1905 indveiedes 64 929 kg. melk,
hvoraf kjernedes 2 650 kg. smør. Meieriet sysselsætter 1 kvinde.
Der bruges skummemaskine, og den skummede melk leveres
tilbage.
Skog. Vartdalsstranden har nogen løvskog, birk or og asp,
langs stranden og i de dalfører, som gaar ned til fjorden. Der
er saavidt meget, at beboerne, idet de selv brænder torv, ener
lyng, til brændsel kan sælge noget birkeved til Aalesund, og
skogen reproducerer sig ikke saa daarlig i herredet.
Furuskog er der ikke i herredet.
Herredet kjøber alt bygningstømmer, men ikke brændeved;
salg heraf er endog af nogen betydning.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var kr. 9.50.
Der er megen snaumark skikket til skogkultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
