Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØRSTEN HERRED.
279
Kvæget er stedegent, mest graasidet, hvid- og rødsidet; det
er fjordkvæg, der minder om telemarkskjør. Der har været kjør
af ayrshireracen, men de er nu helt forsvundne.
Sauerne er ren cheviot, norske sauer er sjeldne.
Grisen er yorkshire; der er nu gris næsten paa hver gaard.
Gjeteavlen siges i 1910 at tage sig op igjen; det er de
husdyr, som giver det bedste udbytte efter den høie pris paa gjetost,
kr. 1.20 pr. kg.
Der sælges en del faar, heste og kjør. Salg af heste er
tiltaget, ligeledes af faar og svin.
Der sælges meget kjød og flesk.
Melkeproduktionen er tiltaget noget, og der sælges en del
melk, smør og ost.
Meierier. Der var 3 meierier i drift i 1905: Ørsten meieri fra
1890, Aamdalen meieri fra 1897 og Follestaddalen meieri var ogsaa
i virksomhed til udgangen af 1905, men derfra er ingen opgaver.
De to førstnævnte meierier eies af melkeleverandørerne, og deres
omtrentlige værdi er anslaaet til 23 500 kr.
I 1905 indveiedes 617557 kg. melk, kjærnet 19000 kg. smør
og ystet 8 200 kg. ost. Der solgtes desuden 15000 kg. fløde og
53 000 kg. melk fra Ørsten meieri. Meierierne sysselsætter 1 mand
og 8 kvinder. En del melk tilbageleveres melkeleverandørerne.
Ørsten meieri anvender dampkraft, Aamdalen vandkraft.
Skog. 1 herredet er der furuskog mellem Vatne og Bjørdal,
noget paa vestsiden af Vatnevatn, lidt ved gaarden Haugen og ved
Hovdevatn. Løvskog, mest birkeskog og krat, har ikke ringe
udbredelse i Ørsten herred, saaledes i Ør stendalen og Follestaddalen
og opover lierne paa fjeldsiderne og ogsaa op fra fjorden. De
almindelige løvtræer er birk, or, asp og rogn, hvortil kommer
selje, ask, svartor, alm, hassel, løn og lind.
Der er vedskog nok til herredets behov og noget til salg.
Der sælges birkebark.
Kristtorn vokser der paa Rødø og Rødøholmen; derhos
forekommer troldhæg, krossved, vildæble og vildribs.
Furuskog er der paa gaardene Vatne, Krøvel, Nakken, Bjørdal
overst i Aamdal samt paa Ytrestøl, Ytrehovde og Aasen
sydvestligst i Ørsten herred, men kun ubetydelig undtagen paa Vatne,
Krøvel, Nakken og Ytrestøl.
Herredet maa kjøbe det meste bygningstømmer. Salg af
brænde-ved er ikke af stor betydning. Som brændsel bruges en del torv.
Af andre skogprodukter sælges en del næver og bark.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn ved var: Birkeved 10 kr.
•og or 6 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
