Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
ROMSDALS AMT.
hornet, fra hvilken bræ der er forsøgt at føre is ned til fjorden,
bræ øst for de Tre søstre og bræ under den fjeldkrands, hvorpaa
Standalskollen ligger.
Paa fjordens vestside søndenfor Jønshorn afbrydes
fjeldrækken først af den trange dal Lille Standal, med gaard af samme
navn. Rundt omkring topper der sig her et knippe tinder af
bizarre former, der er udløbere fra Jønshornets ryg i nord,
Fosse-tinderne i vest og i syd de pigger, som amtskartet kalder de
Tre søstre. Lige bag det søndenfor udstikkende Angelsnes ligger
gaarden Stavset og udenfor den en flu, kaldet Stavsetfluen, hvor
der foregaar et rigt seifiske. Store Standal er en forholdsvis stor
gaard, liggende paa en terrasse et stykke op fra fjorden. Herfra
gaar der kjørevei over Standalseidet og videre gjennem
Follestad-dalen til Ørstavik. Tilhøire hæver sig det staute Standalshorn,
tilvenstre SølvJcallen og i baggrunden en takket tinderad, som er
saa smal, at der et sted gaar et hul tvers igjennem, og som
taarner sig op i Kolaastind, hvis mægtige snebræ vender mod
denne kant. Denne tind kan først sees lidt sydligere ud paa
fjorden, eller naar man gaar et stykke opover bakkerne paa veien
over Standalseidet.
Jønshorn bruges af fiskere til sjømærke og kaldes da Bamoen.
Det er den nordligste af de tinder, som omgiver
Hjørundfjorden. Fra dampskibsleden fra nord sees dens spidse top
tilvenstre for dens sydlige nabo Kolaastinden. Ved indløbet til
Hjørundfjorden fortoner den sig som to sorte pigger over en botn
med en bræ i bunden. Først nærmere sees det, hvilken
eiendommelig tind dette horn er. Fra Molladalen paa bagsiden har
den en lang række af stifter og naale. Fra nordsiden er der en
eg, som kaldes Beseg. Bestigningen er forholdsvis let fra
Bar-stadviken.
Kolaastind ligger mellem Lille og Store Standal; den er en meget
karakteristisk tind. Fra fjorden i nord fortoner den sig som en
pyramide, sort paa den ene side, hvid paa den anden fra syd;
og paa nærmere hold, fra Hjørundfjorden, fra Krøveleidet, fra
Follestaddalen, fra Romedalen, fra Standalseidet reiser den sig
mægtig og synes at rage over andre fjelde.
Tinden danner et taarn med steilt fald mod Romedalen;
mod nord og syd gaar der smale, sagtakkede rygge, som i øst
er bedækket af en isbræ; tinden kan kun bestiges fra denne
sidstnævnte kant, helst fra gaarden Kolaas eller fra Store Standal
ved Hjørundfjorden. I en vældig kjedel styrter Kolaastindens
mægtige bræ udover fjeldsiden.
Jønshornet hæver sig som en smal, buet eg, der mod øst
styrter ned mod Hjørundfjorden og mod vest mod en del
skraanende snebræer. Eggen er bråt, omtrent som Beseggen. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
