Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
ROMSDALS AMT.
har det fælles med andre store dale, at den bestaar af en
hoveddal og adskillige tverdale, ligesom den har en hovedelv
med adskillige tverelve, allevegne indsluttet af høie og ved
stenskred tildels farlige fjelde. Hovedelven faar ofte fra tverelvene
saa sterk tilførsel af vand, at den ikke alene oversvømmer de
længst nede liggende sidlændte marker, men bryder og tid efter
anden stykker af sine bredder og skyder dem ud ved sin munding,
hvor den allerede har dannet adskillige smaa holmer, som er
bevokset med skog og græs. Den har ogsaa dels et meget dybt
elvefar, og følgelig meget høie elvebakker, hvor gaardene ligger
radevis som paa høie jordvolde efter hinanden paa begge sider,
saaledes at de har elven til et naturligt grændseskjel; den
beliggenhed samt den vakre skog af birk, or og hassel, som vokser
baade paa fjeldsiderne og langt ned, gjør denne dal vakker og
behagelig.
F j eld s træ k ni ngen mellem Bondalen og
Skjaa-staddalen er ogsaa et vildt og høit alpelandskab. Naar
undtages den enslige lille gaard Skaar, er der ingen bebygning paa
den saakaldte Skaarstrand, der strækker sig i en længde af 11 km.
sydover fra Hustadneset. Paa begge sider er der en
sammenhængende fjeldvæg, som styrter steilt ned i fjorden og om
vinteren truer med ødelæggende skred. Navnlig frygtet er det
søndenfor Skaaretinderne liggende fjeld Otaala, o: «den
utaal-somme», «den utaalmodige». Fra Bondalen, den indre del af
Storfjorden og Skjaastaddalen, gaar der op dale.
Strækningen langs Ørstens og Voldens grændse, i øst
begrændset af Rognestøldalen og Bakkedalsvatn, har en høideryg
langs herredsgrændsen mod Volden og Ørsten. Paa grændsen
ligger toppene Liahornet, 941 m., Saudeggen, Krokfanfjeld og
Kvandalstind, 1421 m. Her er og nogle mindre bræer. I den
midtre del hæver sig noget øst for denne ryg Jolhornet til
1446 m. Der er nogle gaarde og pladser i den nedre Rognedal,
og nogle sætre i den øvre del af denne samt i Sletdalen.
Strækningen begrændset af Rognedalen og Sletdalen i vest,
Bakkedalen og det indre af Storfjorden i syd og Kvamsdalen
samt Kvistaddalen i øst er og fuld af tinder og rygge; de
strækker sig fra Aarsethorn, 1082 m., i sydøst over Salshorn,
1371 m., Rognestøldalstinderne, der er en smal ryg med steilt fald
til begge sider, Langhorn til Dukhorn, 1424 m. Ogsaa her er der
flere mindre bræer, alle paa østsiden.
Landet, som med steil skraaning grændser til den nedre
Skjaastaddal og det indre af Storfjorden og i vest og nord
be-grændses af Sletdalen, Bakkedalsvatn og Bakkedalen, optages af
Storkjedlen, 1107 m., og Skaala, 988 m., fra hvilket sidste fjeld
en ryg strækker sig østlig mod Storfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
