Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
ROMSDALS AMT.
kommer frem en liden snip af Norangsfjorden bag Klokseggens
kløfter, og paa de øvrige sider sees tre dale, Norangsdalen,
Habba-staddalen og Langesæterdalen. Rundt omkring taarnersig
Gjeit-horn, Smørskredtind, Skruven og Jakta, og længere borte ligger
tinder i lange rader til Romsdalsfjeldene i nord og i syd til
Nordfjords bræer, med Lodalskaapa, 50 km. borte, som en
is-kuppel.
Slogen er første gang bestegen af Jon Klokk fra Urke.
Fra Raana gaar mod sydvest en skarp ryg, der begrændser
den nordre Urkedal mod nord. Paa denne ligger toppene, de
sagbladtakkede Elsandtinäer, 1 386 m., og den tvedelte tind Saknaf
1 050 m., og herfra gaar denne ryg ned mod Leknes.
Fra Elsandtindernes gruppe, som med en ryg gaar
nordover mod Trandals sæter, er steil styrtning mod fjorden og
Tran-dalen. Den nordlige del af herredet, fra sydligt for
Gjurafet-piggen og nordover, har fortløbende styrtning mod fjorden. I
denne nordlige del er mange mindre bræer i de høie botner under
ryggenes bratte styrtninger. Der er nogle gaarde i Urkedalen og
ved Trandal, men langs fjorden forøvrigt er kun faa gaarde.
I fjelddalene ligger enkelte sætre.
Fjelvæggen fra Gjævenes i Søkkelven til Leknes ved indløbet
tü Norangsfjorden er forreven, med en sammenhængende rad af
taarne og pigger mellem skarpe fremspring og gabende gjel. Op
fra Gjævenes hæver sig Kjeipen i Søkkelven, som fortsætter i
det saakaldte Slettefjeld og i Strandhøtinderne overfor gaarden
Strandebø. Fjeldvæggen her naar sit høidepunkt, 1323 m., i
den tind, som paa amtskartet kaldes Sørvindsnipa, ret op for
gaarden Molaup. Omtrent midtveis oppe i den bratte fjeldvæg
findes der en lavere top, Molaupsaata, og bag denne et
«trold-gjøl», hvorfra der af og til høres drøn og sees røg. Herfra er
der i 4 km.s længde sydover en vild og steil mur, som ender i
det spidse Neshorn op for gaarden Nes. Paa den anden side af
det her opgaaende trange skar ligger den underlig formede tind
Trandalshatten, til venstre for gaarden Trandal, hvorfra den tager
sig ud som et taarn. Ved Trandal er der et større gjel i
fjeld-massen, med en elv og endog en sæter, Trandalssæteren. Saa er
fjeldvæggen igjen sammenhængende og meget steil nedenunder
Elsandtinderne, indtil den spaltede tind Saksa ovenfor
Leknes-pynten.
Arealet af evig is og sne er 34.23 km.2 (se bind I, pag. 125).
Geologi. Bergarterne i herredet er aldeles overveiende
gneisbergarter, dels med tydelige lag, dels med mindre tydelige
lag og gaaende over til gammel granit. Gneislagenes fald er i
det hele sydligt eller sydøstligt faldende ind mod Hjørundfjordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
