Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJØRUNDFJORD HERRED.
305
Jordsmon. Den største del af herredet er et høitliggende og
vildt fjeldlandskab, saa her er ikke stor plads for dyrkbart
jordsmon; dette ligger i de til fjorden nedgaaende større og mindre
dale og dels langs fjordsiderne, men disse sidste giver kun liden
plads for dyrkbart land, og paa mange steder og paa lange
strækninger slet ikke, fordi fjordsiderne styrter bråt ned i havet uden
at efterlade nogen dyrkbar bergfod.
Jordsmonet er i den nedre del af dalførerne væsentlig
muld-blandet aurjord paa terrasseland, langs selve fjordsiderne
sten-blandet muldjord, og i de øvre dale er det vistnok skred, som i
tidernes løb er blevet dækket med muld, som danner underlaget
for den dyrkede jord. I den nedre del af jBondalen, Norangsdalen,
Skjaastaddalen og de andre dalfører med terrasser er jordsmonet
skrind sand- og aurjord. Naar denne i den nedre del af
dalførerne liggende jord stelles godt, er det ikke saa daarlig jord
for græs, mindre god for korn. Ler forekommer ogsaa, men
sjelden, saaledes paa Aklestad. I de øvre dele af dalene ligger
som underlag for den dyrkede jord paa sine steder skredjord,
de af elvene oplagte aurkegler og hvad der er ramlet ned fra
fjeldsiderne, og naar saadant land i tidernes løb dækkes med
muldjord, saa bliver det godt land. Men paa mange steder og
især langs fjorden er denne muldjord fuld af sten og opfyldt
og afbrudt af store blokke, og ofte er det ur med noget muldjord
imellem.
God jord, muldjord og skredjord, angives fra adskillige gaarde,
som Kvistad, Aarset og Tryset i Bondalen.
Om Hjørundfjorden skriver Strøm:
Paa begge sider af fjorden sees høie fjelde med mangfoldige
tinder og derimellem liggende snepletter, saa og steile fjeldsider
med vekselvis liggende skredfurer, skogstrimler og markstykker,
ligesaa smale strande, som kun hist og her er beboede, og derhos
paa nogle steder saa klippefulde, at man ikke kan bruge heste,
men maa spade agrene op istedetfor at pløie dem. Dette er de
ringeste egne her i fjorden, skjønt de langt fra er saa slette,
som de ved først øiekast synes at være; de smaa fra strandene
opgaaende dale udgjør den bedste og vigtigste del af bygdelaget.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager......... 1.6 km.2
Kunstig eng.......2.8 »
Naturlig eng......12.7 »
Ager og eng............. 17.1 km.2
Skog................ 42.7 »
Udmark, snaufjeld, myr etc......... 419.3 »
Tilsammen 479.1 km.2
20 — Romsdals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
