Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJØRUNDFJORD HERRED.
307
Strandsiderne er smale, steile og neppe for en tiendedel
beboelige, skriver Strøm: til agerdyrkning og høbjergning er de
kun lidet skikkede, og frugtbarheden der kan ikke være stor.
Men der dyrkes dog alt, hvad dyrkes kan, saa her ikke findes
den mindste jord i det hele kald, som ligger øde. Indbyggerne
anvender al mulig flid paa agerdyrkningen og agrenes forbedring,
hvilken her som andetsteds især sker ved muld- eller myrjord;
men da den paa mange steder ikke er at finde, nødes man ofte
til at bruge andre gjødningsarter, i mangel af andet rives torven
eller jordskorpen af bjergene og kastes i møddingen, hvor den
blandes med gjødselen, som behandlet paa denne maade er ganske
god og nyttig.
Redskaber i 1907 var: 19 slaamaskiner, 1 bredsaamaskine,
2 hesteriver og 455 arbeidskjærrer.
Havedyrkningen er ubetydelig, men tiltager lidt.
Havnegangene i Hjørundfjord er almindelig anseet for
at være udmærket gode, skjønt de selvfølgelig paa mange steder
er overmaade bratlændte. Fjeldbeiterne er anseede for at være
ypperlige og mere end tilstrækkelige, saa at de tildels udleies.
De bedste havnegange angives at være under gaardene
Trandal, Øie, Norang, Skylstad, Viddal, Finnes og Skjaastad, og gode
havnegange har ogsaa Eidet, Frøland og Kvistad i Bondalen og
Ytre Standal.
Om aarsagen til de gode beiter i Hjørundfjorden bemærker
Strøm:
Nylig er jeg blevet underrettet om, at aarsagen til
sæter-dalenes gode beskaffenhed her i kaldet fornemmelig bør søges
i de nær hos liggende snebræer, hvilke, naar de om sommeren
efterhaanden smelter og tør op, giver græsset, som deraf befrugtes,
en forunderlig nærsom kraft og foraarsager, at det staar der i
fiildt flor just paa den tid, naar det i andre sæterdale fortørres
af solens hede, saa at det overalt ansees som en afgjort sag, at
ingen ret fede græsgange gives, undtagen hvor snebræer ligger
i nærheden. Saaledes ved forsynet at drage frugtbarhed endog
af ting, som allermest synes at maatte hindre og skade den.
Nogen «forunderlig nærsom kraft» kan der neppe ligge i
det græs, som vokser paa forvitret gneis nedenfor en snebræ.
Men det sande heri er vel det, at ungt grønt græs spirer frem
hele sommeren igjennem nedenfor snefonnerne, efterhaanden som
disse smelter bort, og vand kommer rislende nedover fra
sne-bræen, selv om det er tørt, og bakken ned for snebræen vandes
saaledes stadig. Vi ser ogsaa, at bakkeheld straks under
snebræer er friske og grønne langt ud paa sommeren, og dette helt
friske, unge, grønne græs er saftigt og giver godt beite.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
