Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
ROMSDALS AMT.
Ogsaa paa de steile fjordsider vokser der noget birkeskog,
men den er udsat for sneskred, og ofte kan man se efter
fonne-løbene, hvorledes fjeldsiden er flaaet for sin skog, hvilken dog
kommer igjen i tidernes løb, naar den faar fred.
Om skogene skriver Strøm, at der findes ikke furu i det hele
kald, men birk, or og hassel over fornødenhed, saa at der aarlig
sælges brændeved, næver, bark og baandstager med videre. En
stor del af disse skoge staar paa saa bratte og ubeleilige steder,
at træerne ikke lader sig bringe derfra, ikke engang paa
slædeføret om vinteren. Langs ved strandsiderne er en hoben træer
af rarere slags, saasom rogn og selje-asald, barlind, ek, hagtorn
og vivendel.
Der sælges endel brændeved, og alle gaarde har ved.
Der sælges tøndebaand af hassel og birkebark, derimod kjøbes
alt byggematriale.
Middelprisen i 1905 pr. favn ved var: birk 16 kr. og or
10 kr.
Myrer. Der er ikke store myrstrækninger, men endel mindre
myrer langs elvene med havnegange.
Brændtorv findes paa flere steder i Bondalen, saaledes paa
Hole, Fremre Hole, Halsen, Myrhol, Rekdal, Valset og Tvergrov i
udmarken.
Torvstrø benyttes tildels i Hjørundfjord.
Fiskeri. I Hjørundfjord er der sei, kveite, lange, brosme,
birkelange, bleike (hvitting) og hyse. I ældre tid gik silden helt
ind til Bjørke og Øie. Faa jordbrugere reiser paa skreifiske. De
unge gutter reiser paa skreifiske til Island og bankerne udenfor,
om høsten paa sildefiske i Nordsjøen.
Om fisket i ældre tid oplyser Strøm, at her er sild, sei, laks
og kveite, hvilke sidste sædvanlig holder til ved de saakaldte
sildstøer eller kveitehælder, paa nogle hundrede favnes dybde, hist
og her i fjorden, men længst inde, eller i den egentlig saakaldte
Storfjord, gik især en hoben størje eller stør. Sammen med silden
indfandt sig hver sommer en mængde stør eller størje, som
fangedes inderst i fjorden i større antal end noget andet sted
paa Søndmør, dels med silden i not, men især med skuttel eller
harpun; en øvet fisker kunde med sknttel alene fange 15 til
20 stykker paa en sommer og derved aarlig tjene ligesaa mange
rigsdalere.
Hver mand tog dengang del i vaarfisket i Breisund og
Borgen-sund, hvor indbyggerne fra Hjørundfjord aarlig laa indkvarterede,
saalænge fangsten foregik. Fra den tid, de begyndte at bruge dette
fiskeri, var der indtraadt en mærkelig forbedring i deres vilkaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
