Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
ROMSDALS AMT.
den nu sees, det er som en af staver bestaaende korskirke, der
i længden holder 26, i bredden 22 skridt, foruden koret, som er
10 skridt langt». Efterat denne var blevet forfalden af ælde og
derhos blevet for liden, blev den i henhold til kgl. resi. af 20de
februar 1879 afløst af den nuværende kirke. Den ældre kirke
skal være revet i 1880.
Som levning fra stavkirken er der i altertavlen, som er fra
Kristian V’s tid, indsat et alterskab med udskaarne figurer:
Maria med den af korset nedtagne Kristus paa armene, St. Olav
i fuld rustning og en biskop i ornat; imellem figurerne er søiler,
hvorover er et rigt udskaaret bladværk. Desuden er der to døre,
som er sendt til Bergens museum, uden tvivl hørende til skabet;
paa den ene er malet Petrus med nøglerne, samt et tomt
alterskab med vakre helgenfigurer paa dørene. Fra kirken hidrører
4 træbilleder; det ene fremstiller St. Olav i fuld rustning,
trædende paa en dragefigur med menneskehoved, med øks i høire
og en kalk med laag i venstre haand; de to billeder er biskoper
og det fjerde en geistlig person.
Strøm omtaler et i kirkens søndre fløi hængende skilderi af
den første residerende kapellan i kaldet, Jørgen Hansen, tilligemed
hans hustru, 5 døtre og 8 sønner; den ældste af disse, Ingebrigt
Jørgensen, siges at være fader til den bekjendte Dorothea
Engel-brigtsdatter. Under disse skilderier stod aarstallet 1631.
Om den gamle kirke, som i 1879 afløstes af en ny, beretter
Magdalene Thoresen et sagn.
Tidligere, indtil mod slutningen af det 16de aarhundrede,
laa kirken længere tilbage i dalen, ved den søndre side af
Bon-dalselven, paa gaarden Hustad, hvor den to gange skal være
taget ud af elven, der jevnlig paa vaarparten strømmer over sine
bredder, og som enkelte gange, efter meget snefulde vintre, er
stegen til en rivende flod, der har taget alting med, hvad paa
nogen maade kunde løsne fra grunden. Endnu sees levningerne
af en kirkegaard ved Elvebakken paa hint sted, og en kostbar
udbroderet messehagel er for længe siden bleven opfisket af
vandet, og hænger endnu som et skuestykke i kirkens sakristi.
Som kirken nu staar her, lig en knæfalden alderdom, bærer
den dog ikke synderlig vidne for, at den engang har tiltrodset
sig sin plads, og at alle kræfter, baade de naturlige og de
overnaturlige, er traadt til for at udfægte kampen. Der berettes
nemlig, at da dens utrygge beliggenhed paa gaarden Hustad
gjorde det nødvendigt, at den blev henflyttet paa et sikrere sted,
delte menigheden sig i to stridende partier, hver med sin
magelighed til voldgiftsmand. Bondalsboerne valgte Sæbø til
byggeplads, som ligger lige ved fjordbredden med den største dalvidde
om sig; fjordfolket derimod valgte Bjørke, en frugtbar gaard inde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
