Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
ROMSDALS AMT.
mod nord sænker det sig først langsommere, men derpaa bråt,
saa strandsiden her for det meste er blottet for bebyggelse.
Fra denne række af toppe strækker sig rygge i nordlig
retning mellem de nedgaaende dale, af hvilke navnlig Syltevikdalen
og Ljøsurdalen, begge med indsjøer i bunden, er botndale.
Slet-fjeld, 1428 m., ligger mellem Liadalen og Ljøsurdalen,
Gjerkelands-eggen, 1506 m., mellem Ljøsurdalen og Skagedalen, og saa kommer
fjeldstrækningen fra Holedalseggen over Blaahorn og Kjeipen mellem
Skagedalen og det indre af Geirangerfjord samt Flydalen.
Den østenfor Flydalen liggende del af den heromhandlede
fjeldstrækning er fortsættelsen af fjeldstrækninger i Stryn;
saaledes fortsætter fra Stryn Flydalseggen over Skjæring dals eg g en til
Flydalshornet paa Flydalens østside; Opbluseggen, 1570 m., kommer
ind i herredets sydøstre hjørne paa Djupvatns sydside og
vest-skraaningen af Djupvaseggen, 1641 m., ligger paa dette vands
nordøstside. Djupvatn ligger 1 004 m. o. h.
I den nordøstre del ligger den vestre del af Heldalseggen
med toppen Rundhorn, 1495 m., og Storhorn, 1763 m., adskillende
Djupvatn fra Djupdalen.
Her er bræer paa Holedalseggen, Hestebræen og paa
Blaahorn. Fra Sæterskarfjeld i Stryn sænker sig den mægtige
Skjee-ringdalens bræ eller Sæterskarbræ ned mod Djupvatn.
Geirangerfjorden er begrændset af stupbratte fjeldsider, der
er saa steile, at de høie fjeldtoppe ofte sees fra fjorden; de
antager tildels dristige former, saaledes Korshornet og Grauthornet m. fl.
Korshornet træder navnlig frem seet gjennem de mærkelige
fjeldkløfter ved Helvedesgjølet.
Til bunden af fjorden kommer dalen i Geiranger ned med
rask skraaning som en botndal. Den indesluttes af vakre, steile,
høie tinder. Dalens øverste del heder Oplendskedal, lavere ned
Fly dal.
Den meste bebygning af gaarde og pladser ligger i
Sunnelv-dalen og den nedre Holedal, samt i den nedre del af
Geiranger-dalen; den del af Sunnelvsfjorden, der begrændser denne
strækning, er uden bebygning, og Geirangerfjordens strand har kun
5 gaarde. Der er enkelte sætre i de øvre dele af dalene.
Dalen i Geiranger, Flydal med Oplendskedal og Geiranger
er vel kjendt for sine mærkelige omgivelser. I 1882—-89
byggedes en vei gjennem dalen ned til fjorden ved Maraak, hvilken
vei fører fra Gudbrandsdalen til Søndmør over fjeldstuen
Grjot-lien, og 19 km. fra Grjotli kommer man ned i Romsdals amt.
Veiens høieste punkt ligger 1 038 m. o. h. og fører paa nordsiden
af Djupvatn, 1004 m. o. h.
Fjeldene vest for Djupvatn er nøgne og græsløse, med store
snebræer, medens fjeldet paa østre side har grønt græs. Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
