Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUNNELVEN HERRED.
335
Djujwatn paa Opbluseggens nordside er 3.2 km. langt og
lidt over 1 km. paa det bredeste.
I de fleste vande og elve findes ørret, dog ikke i stor mængde.
Voldsætervatn er et godt fiskevand.
En undtagelse herfra dannede Vatnedalsvatn, der var
fisketomt; sommeren 1871 blev der imidlertid baaret ørret op fra
Sunnelven og sat i vandet.
Flere af vandene indtager den inderste bund af botndale og
ligger tildels saaledes, at bræerne gaar lige ned i vandet. Dette
er saaledes tilfældet med Kupevatn, der ligesom det vestligere, i
en ualmindelig udpræget botn liggende Hammervatn er isbelagt
sommer som vinter.
Kyst og fjorde. Mod Sunnelvsfjord og Geirangerfjord har
herredet en kyststrækning af 70 km.
Herredets fjorde er før omtalt (bind I., pag. 288).
Jordsmonet er paa den allerstørste del af gaardene i
Sunnelven herred muldblandet aur, aur og sand, sjelden
muld-blandet ler, af og til skredjord og paa en del steder myrjord.
I den nederste del af dalførerne, der har terrassernes sand og
aur til undergrund, er jordsmonet vel i det hele skrindt, skjønt
ogsaa ler forekommer her som undergrund, som ved Gjørva i
Geiranger. Længer oppe i dalene, hvor vasdragenes udfyldninger,
skredjord og tildels myrjord danner underlaget, er jordsmonet i
det hele godt og betegnes som frugtbart. Strøm bemærker, at
dalene vel er trange, men derhos frugtbare paa al slags sæd,
naar kun ikke sommervarmen falder altfor sterk, eller høstkulden
altfor tidlig indfinder sig, da sæden paa begge maader svies af
eller tager skade.
De faa gaarde, som findes langs fjordsiderne, har et meget
indskrænket areal af dyrkbar jord paa bratlænde. I de paa
afsatser eller i botner høit over fjorden paa fjordsiderne liggende
gaarde langs Geirangerfjorden er skredjord tildels underlaget,
jordsmonet her er godt, især paa Geirangerfjordens nordside. De
oppe i dalene liggende gaarde, som Frøise og Hole i
Sunnelv-dalen, har god jord, Flydal har tildels myrjord.
Gaardene paa begge sider af fjordene er i høi grad udsat
for sneskred og tildels for stenskred, og der er farlige kastevinde
paa fjorden. Adgangen til gaardene fra sjøen er tildels i høieste
grad steil og besværlig.
Om Geiranger skriver Strøm, at det i henseende til
klipperighed, indknebne og steile situationer overgaar alle andre steder;
de fleste gaarde ligger her saa høit, at de kun lidet er skikkede
til agerdyrkning. Kornavlen falder liden og mislig, men kvæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
