Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDDALEN’ HERRED.
351
dalene, og taarner sig op i mægtige tinder; navnlig gjælder dette
herredets vestlige del; østenfor Kallhussæterdalen er der noget
mildere former, og landet skraaner mindre steilt af mod dalene,
men ogsaa her er der alpeformer og mægtige tinder.
Ved Norddalsfjorden og dalene, som gaar ned til fjorden,
deles herredet. De større dale er: Eidsdalen, Norddalen med
Herdalen, Kallhussæterdalen, Rødalen med Skogrendalen, Muldalen,
Val-dalen og Meierdalen.
Landet vestenfor Eidsdalen skraaner sterkt mod
Sunnelvsfjorden og Eidsdalen, mod Norddalsfjorden skraaner det
først langsommere, men paa de sidste 300 m. er bråt styrtning;
nederst er ur.
Sydlig er nogle mindre indsjøer, og mellem disse hæver sig
Stokkehornet, 1 380 m., og Eidshornet paa grændsen mod Sunnelven,
og nordenfor disse Vidsneshornet, 1 282 m., Smogehornet,
Skrenak-hornet, 1 487 m., et mægtigt horn med en mod fjorden vendende
botn, og Skrenakhammeren, 680 m.
Skrenakhornet kaldes i bygden ogsaa Monshornet eller Grjotet,
af grjot, sten. Mod nordvest er der en lang og dyb botn, og
ytterst i denne ligger gaarden Skrenkakken, fjeldet har sit navn af
gaarden; mod nordøst er en anden svær botn med et vand og
med gaarden Kilsti og dennes sæter. Ellers er fjeldet dækket af
storstenet ur; øverst oppe er to skilte toppe.
Toppen af Skrenakhornet er forholdsvis flad; der staar flere
varder. Fjeldet ligger isoleret, saa udsigten er temmelig vid,
navnlig over Storfjorden og dennes omgivelser. Fra dets
nord-lige pynt sees ret ned i Norddalsfjorden.
Saavel til fjordene som til Eidsdalen styrter mindre elve og
bække.
Strandsiderue er kun bebyggede med 5 gaarde. Eidsdalen har
i den øvre del bred dalbund med overordentlig bratte fjeldsider,
i den nedre del er terrasser. Dalen ender eller rettere begynder
botnformet i det rundagtige Efdsvatn. I denne dal er tættere
bebyggelse med gaarde og pladser. Der er en del sætre paa
fjeldet og fjeldsiderne.
Eidsdal, som og kaldes Ytterdal, forener sig, skriver Strøm,
med en anden mindre dal, kaldet Mollsbygd, som gaar ned til
Geirangerfjorden, saa at herigjennem falder et eid eller en
alfarvei, som har givet Eidsdalen navn og danner forbindelsen mellem
de to fjorde. Veien er ikke meget besværlig, men regnes dog
for at være 2 mil lang; den gaar jevnsides med elvene, især
med Eidsdalselven, som løber slangevis eller i bugter og
vendinger, ligesom dalen selv. I begyndelsen er denne dal noget trang
og klipperig, som ved gaardene Kleiven, Kilsti og flere, hvis navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
