- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
353

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDDALEN’ HERRED.

353

ubetydelige Storvatn ligger i den øvre botnformede del; der er
frodig vegetation, og jordbunden er rig paa muld. Der har været
skog, hvoraf der endnu skal Andes levninger.

Strøm omtaler, at Dyrdalen ligger høit over Norddalen.
Gjennem en birkeskog kommer man saa til en sæter, Dyrdalssæter,
og endelig til et par smaa ferskvande øverst op i dalen. Den
vestre fjeldstræknings side gaar skraat ned til vandene og er
dækket med en snebræ, som og kaldes blaabræ eller isbræ. Naar
denne ved solens varme tør op om sommeren, hvilket dog ikkun
er at forstaa, om en ringe del af den, da lader den store
isstykker falde ned i vandene og foraarsager derved en fæl lyd og
gjenskrald blandt fjeldene, hvilken tillige med en idelig tuden og
brølen, som høres hver gang den gaar itu og faar sprækker, har
givet anledning til at tro, at denne dal er fuld af spøgelser. Saa
ofte heden er sterk om sommeren indfinder rensdyrene sig her
for at kjøle sig og bliver da eftersatte og skudt af bønderne i
egnen.

Herdalen kommer ned til Norddalen ved præstegaarden i
nordvestlig retning; den er lidt over 11 km. lang og begynder
paa Tarvløysas østside som en temmelig bred dal. Den benyttes
nu kun som sæterdal, men før var der gaarde der, hvor
Herdals-sætrene nu ligger. Bebygningen ligger i den saakaldte Dalsbygd,
der strækker sig fra Dals viken til præstegaarden Engset. I den
nedre del af Norddalen ligger vakre terrasser.

Dale eller Dalsbygden, som er den beboede strækning, har
en meget smuk og tillige rar situation, skriver Strøm, idet fjeldene,
som paa begge sider indeslutter den, gaar oventil sammen i en
halv cirkel og støder der med fødderne til hinanden saaledes, at
dalen faar udseende af et amfitheater. Paa vestre side er fjeldene
mest låve, og der ovenpaa ligger de 3 gaarde, Hattestad, Storaas og
Lilleaas, som kan henføres til Eidsdalen, idet de egentlig vender
did-hen, og har der en meget mageligere op- og nedgang end her.
Dalsbygden eller Norddalen fortsætter i de to høitliggende dale,
Herdalen tilvenstre og Dyrdalen tilhøire.

Fra Herdalsvatn gaar en slags kjørevei nedover dalen til
Norddalen præstegaard Engset, som ligger høit oppe paa en
jordvold mellem Herdalselven paa høire og den fra Dyrdalen
kommende elv paa venstre side med udsigt til den brede og
velbebyggede Dalsbygd. Herdalselven danner to ganske betydelige
fossefald ovenfor gaarden og ét lige nedenfor, «hvor den»,
fortæller Strøm, «kaster en hoben subtile draaber fra sig høit op i
luften, og giver derved, naar solen skinner, ofte anledning til at
se det fænomen eller luftsyn, som man ellers kalder regnbue».
Fra Engset gaar der en kjørevei forbi gaarden Dalhus, hvor
Herdals- og Dyrdalselvene forener sig, ned til fjorden. Kirken

23 — Romsdals amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free