- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
355

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDDALEN’ HERRED.

355

af gaarde og pladser ligger i Dalsbygden, ved Tafjordens
strandside fra Vinsnes sæter til Korsnes, ved Tafjordens bund, hvor
Tafjordgaardene ligger, samt i Kallhussæterdalen, hvor der er 6
gaarde. Der er ikke mange sætre.

Landet østenfor Kallhussæterdalen og mod nord
begrændset af Rø dalen, Rendalen og Skogrendalen
gaar mod syd over til Skjaak herred; fra Skjaak kommer fjeldene
ind som rygge, skilt ved dale. Mellem Illstigen og Viavøtn paa
den ene side og Rendal paa den anden ligger den nordlige del
af Langeggen, hvis vestre del kaldes Saathaugen.

Østenfor Kallhussæterdalen og Rendalen ligger Storfjeldet og
en ryg, kaldet Feteeggen, der gaar over til Heilstugueggen i Skjaak.
Østligt for denne ryg ligger østre Rødalen, der fra Viksvatn gaar
i nordlig retning til Sakrisvatn. Det høieste fjeld er det
trigonometriske punkt Storfjeld, 1 798 m., der falder steilt af til
Kallhussæterdalen i vest og Rødalen i øst.

Storfjeldet danner en langstrakt ryg, som paa alle kanter,
undtagen mod nord, skraaner forholdsvis jevnt ned mod siderne.

Fra fjeldet har man udsigt til de mægtige fjelde paa grændsen
mellem Tafjorden og Romsdalen.

Strækningen østenfor østre Rødal er den nordre
fortsættelse fra Svarteggen og det trigonometriske punkt Torsnaas,
1 957 m., paa grændsen mod Skjaak. Svarteggen fortsætter
som en smal ryg i nordlig retning under navn af Rødalseggen
mod Sakrisvatn; dens høieste punkt naar 1 719 m. o. h. Østenfor
denne og adskilt ved et skar ligger Nibba, 1915 m., og
nordenfor Torsnaas Naashornet, 1 848 m.

Den nordre fjeldside begrændser temmelig steilt den brede
sæterdal Skogrendalen.

Der er gaarde i Kallhussæterdalen, i Rendalen og Rødalen
og nogle sætre et stykke oppe i østre Rødal samt ved
Ren-dalsvatn.

Landet mellem Muldalen, Tafjorden, Rødalen og
Skogrendalen har paa grændsen mod Grytten høie toppe, som
Karitind, 1 967 m., Høgstolen, 1 636 m., Pyteggen, 1 984 m., og
toppen øst for Smaakopeggen, 1 769 m. Der er flere mindre
ind-sjøer og bræer, og mellem disse hæver sig toppe saasom
Smaakopeggen, 1 700 m., Meleggen, 1659 m., Høghornet, 1993 m.,
Sønd-mørs høieste fjeld, og Illstifjeld, 1 872 m., alle med botner og
rygge mellem botner. Fornemmelig mod syd samt mod Tafjorden
er bråt fald, kun afbrudt ved den til Rendalsvatn mod sydvest
gaaende Østre Rendal; denne har paa sin østre side Høgstolen og
Pyteggen og paa vestsiden Smaakopeggen; i dens østlige del, der
kaldes Isliola, er der tre mindre vande.

Til Muldalen kommer ned i nordvestlig retning Rønukdalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free