Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
ROMSDALS AMT.
dyb muldjord paa underlag af aur. Paa Linge er der muldholdigt
ler med ler i undergrunden, og her er landet frugtbart og skikket
for frugtavl og havedyrkning. Ogsaa Norddalen egner sig for
frugtavl.
Flere af gaardene i herredet er udsat for skred, og der gaar
sneskred og stenskred paa mange steder langs fjordsiderne og
dalsiderne. Et større stenskred befrygtes i Skrenakken.
Kornavl i Norddalen var efter Strøm langt større, end man
efter stedernes udseende kunde vente. Ved de til stranden
ned-gaaende fjeldsider ligger gaardene oftest meget høit og har kun
liden til agerdyrkning tjenlig jord, og ligesom alle andre
fjeldgaarde er de udsat for idelig misvækst og flere uleiligheder.
I dalene derimod er der overalt gode kornjorder; de nederste
eller ved elvemundene beliggende gaarde bærer bedst i vaade
aaringer og tager skade af tørke i varme somre, fordi de er
sandige og tørre; de øverste gaarde ligger temmelig høit og lider
derfor ofte af kulde, men de midtreste er sædvanlig fri for alle
slige uleiligheder og giver ofte sine beboere baade 1 og 2 aars
fødekorn i forraad.
Fra Norddalen omtaler Strøm, at man pleiede paa nogle
steder under langvarig tørke at vande agrene paa samme maade
som i Gudbrandsdalen ved at lede vandet fra elve igjennem
trærender til agrene, og gjennem furer lagte paa tvers og langs.
Denne maade gik mer og mer af brug, dels fordi regnfuldt veir
havde gjort den mindre nødvendig, dels fordi erfaring viste, at
agrene ved vandet havde tabt meget af gjødning og fedme, saa
at man nu enten lod indrette nogle faa furer ved de øverste
agerrener, saa vandet af sig selv kunde rinde ned gjennem
kornet, eller man øste vandet ud over sæden med dertil
indrettede skufler eller øser, lig de i Gudbrandsdalen brugelige
«skiltrækker», uden tvivl saakaldte af skitle eller skire, o: døbe,
overstænke [Strøm). Skuflen kaldes i Gudbrandsdalen «skjeltroko»,
vel af skjeltra, sprede tyndt, og reka eller roko, skovl.
Der dyrkedes i Strøms tid alene rug, byg og havre, men og
hør, hamp og humle i overflod.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.........2.2 km.2
Kunstig eng......3.6 »
Naturlig eng......9.5 »
Ager og eng............. 15.3 km.2
Skog................ 68.4 »
Udmark, suaufjeld, myrer og indsjøer..... 864.0 »
Tilsammen 947.7 km.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
