Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDDALEN’ HERRED.
365
samtlige brugere paa en gaard i fællesskab produceres mysost
af 2 000 gjeter, ca. 16000 kg. til samlet værdi af 16 000 kr.
Strøm ytrer, at i de store og vidt udstrakte fjelde
forskaffes græs og hø i mængde. De almindeligste jordbrug bestaar
omtrent af en Vs vog fisk, hvorpaa sædvanlig kunde fødes 15—
20 kjør, 1 eller 2 heste og 40—50 smaler, foruden svin, som
ogsaa holdtes i mængde. Baade kjør og heste var her af noget
større vækst end sædvanlig, fordi de straks i deres første
opvækst blev bedre pleiede og forede. For hestene kunde aarsagen
være den, at der endnu var en del hopper og tillæg af det
skjønne stutteri, som en af stedets præster, navnlig Christopher
Tanke, i sin tid holdt med god fordel. Af faar holdtes saa
mange, at bonden ikke alene kunde forsyne sig selv og sine med
uld og vadmel, men og sælge en god del; landet er af naturen
mere skikket for gjeter og bukke, saa deres antal var større.
Gjetemelk brugtes i den daglige husholdning med fordel, af bukke
slagtedes en hoben hver efterhøst, tilligemed andet kvæg, saa der
aarlig solgtes en stor del smør, talg, kjød, flesk og bukkeskind,
som dels bragtes med baade til Borgensund og Romsdals marked,
dels med jægter til Trondhjem, dels over land til bergværkerne
Røros, Lesje og Foldal. Paa Trondhjem havde farten før været
noget større, men dog afgik aarlig et par jægteladninger didhen
af fedevarer, trækar, baandstager m. v.; man kjøbte igjen
kornvarer, kværnstene og en del krambodvarer.
Til bergværkerne gjorde bonden aarlig 2 eller 3 reiser og
solgte hesten tilligemed læsset, saa han med en skreppe eller
vadsæk paa ryggen gik hjem igjen tilfods og kunde intet bringe
med sig tilbage uden lidt jernfang.
Skog. I herredet er der nogen furuskog paa terrassen i
Sylte, hvor den er noksaa væksterlig og noksaa stor efter
forholdene. Længere op i Valdalen er der furuskog ved Hol, Bern,
Alstad og Grønning. Der er ikke bygningstømmer til salg. Paa
Linge er der lidt furu til husbehov. Den meste furuskog i
herredet er imidlertid i Tafjorden opigjennem Kallhussæterdalen til
Kallhussætervatns sydende og videre i Rendalen og Skogrendalen
til noget ovenfor Rendalssæter. I Tafjorden er der saa meget
furuskog, at de hjælper sig med bygningstømmer og vel saa det.
Enkelte furutræer vokser i de bratte lier ved Smoge og
Skrelt akken.
I Norddalen herred er der saa meget løvskog, at de har
tilstrækkelig brænde, og der udføres fra Valdalen meget ved til
Aalesund. Der forarbeides vognhjul af birk. De almindelige
løvtræer er birk, or og rogn, hvorhos ogsaa findes en del alm,
hassel og lind. Der vokser løvskog som regel langs de steile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
