Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØKKELVEN HERRED.
425
Der sælges endel kjød og flesk.
Melkeproduktionen er øget noget, og salg af melk er af nogen
betydning; der sælges meget smør, men lidet ost og uld.
Meierier. Søkkelven havde i 1905 6 meierier: Søkkelvens
meieri fra 1893, Eidems meieri fra 1894, Velledalens meieri fra
1895, Hundvik meieri fra 1895, Biksems meieri fra 1897 og
Ekornnes meieri fra 1898. Samtlige meierier eies af
melkeleverandørerne, og deres omtrentlige værdi anslaaes til 13 300 kr.
I ] 905 blev indveiet 809 359 kg. melk og deraf kjærnet
27 757 kg. smør; den skummede melk tilbageleveres.
Meierierne sysselsætter 10 kvinder. Som drivkraft anvendes
vandkraft.
Skog. Af furuskog er der lidet i Søkkelven; Ekornnes har
til husbehov, og i Vikedalen er der til husbehov for 6 til 10
gaarde. Der er løvskog i lavere niveauer langs fjorden og et
stykke opigjennem Velledalen, og herredet har ved nok til sit
behov, og der sælges noget. De almindelige løvtræer er birk, or
og asp, ligeledes vokser selje, rogn og hassel.
Herredet maa kjøbe bygningstømmer.
Herredet sælger af skogprodukter ikke andet end lidt
birke-ved og kjøber bord, planker og hustømmer.
Middelprisen i 1905 pr. favn ved var for birk, 30 em. lang,
10 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer, 6 m.s længde
25 å 28 cm. top, var 50 kr.
Myrer af større udstrækning er der ikke, men der benyttes
brændtorv paa mange steder i herredet, saaledes fra en myr ved
Ekornnes; alle gaarde i Velledalen, undtagen Brunstad, har
brændtorv ; overhovedet har de fleste gaarde torv.
Torvdrift foregaar kun til eget behov.
Fiskeri. I Søkkelven var der i 1908 129 fiskere, og af
fiske-fartøier var der 7 motorfartøier. Der fiskedes i 1908 3000 kg.
hyse, 200 hl. smaasild og 1 800 kg. laks til en samlet værdi af
3 680 kr.
I Søkkelven var der i 1909 132 fiskere, og af fiskefartøier var
der 6 motorfartøier. Der fiskedes i 1909 5000 kg. iorsk, 3000 kg.
sei, 2 000 kg. blaalange, 1400 kg. laks og 1000 kg. kveite. Den
samlede værdi af fiskeriet i 1909 var 3 790 kr.
Strøm omtaler, at der var god anledning til kveitefangst i
den nærliggende dybe Storfjord, fornemmelig ved den bekjendte
Kveitehælde. Paa dette sted, som er omtrent et par hundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
