- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
444

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

ROMSDALS AMT.

I 1905 indveiedes 719 233 kg. melk, hvoraf blev kjærnet
27 935 kg. smør; den skummede melk leveres tilbage. Meierierne
sysselsætter 1 mand og 6 kvinder.

Som drivkraft anvendes vandkraft i 5 meierier og
haand-kraft i 1.

Osten, som tilberedes, er knaost og nøkkelost.

Paa fjordens vestside er der endel gjeter, og der tilvirkes
gjetost.

Skog. Af furuskog er der endnu noget i behold i dette
herred, skjønt det ikke er tilstrækkeligt for behovet. Der findes
furuskog i Solnørdalen og videre under gaardene Haukaas,
Næver-vold, Tysse, Ørskog præstegaard, Giskemo, Skarbo, Gausnes,
Barlindhaug og Aamdaam, men kun et par af disse gaarde har noget
tilsalgs. I den del af herredet, som ligger vestenfor Storfjorden,
er der ikke furuskog. Ørskog herred har adskillig god løvskog,
som bestaar af birk, or. asp, hassel, selje, rogn og løn. Der er
tilstrækkelig ved paa begge sider af fjorden; de fleste gaarde har
tilstrækkelig vedskog og der sælges lidt.

Kristtorn vokser ved Liset til høie træer.

Fra Apalset i Stranden omtaler Strøm god løvskog, især en
mængde klunger, vildæbler, hæg og hassel, hvilken sidste gav
gode nødder. Apalset har uden tvivl faaet sit navn af de mange
her voksende vildæbler.

Om Langskibsø skriver Strøm:

Man forsikrer ogsaa, at denne ø i forrige tider har været et
oplagssted eller en ladeplads, hvor skotske skibe har ligget og
indtaget trælast, hvoraf det ved øen liggende skjær, som endnu
kaldes Skotteskjæret, skal bære navn.

Skogene leverer lidt større salgslast og smaatømmer, men
herredet maa kjøbe bygningstømmer.

Af skogprodukter sælges nu ikke andet end lidt birke ved,
og der kjøbes bord, planker og hustømmer.

Middelprisen i 1905 pr. favn ved var for birk, 30 cm. lang,
kr. 9.50.

Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer, 6 m.s længde,
25 å 28 cm. top, 50 kr.

Der er taalelig store myrer omkring Svartløkvatn, og saa
er der myrer omkring Kjærsemvatn.

Langs elvebredderne i Ørskog herred findes mindre myrer.

Der er brændtorv paa forskjellige steder, og der bruges
torv ved siden af ved paa de fleste gaarde.

Gode torvmyrer findes ved Lande, videre paa eidet mellem
Ørskog og Tresfjord og i Storelvdalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free