- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
455

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ØRSKOG HERREI).

455

Kirken var paa Strøms tid indvendig prydet med
malerarbeide, skilderier og deslige og med kostbart billedhuggerværk
paa altertavle, prækestol og døbefont, og det bestod af mørk ek,
ligesom i Borgund kirke. Der var et gammelt træbillede ved en
af stolene i kirken, opreist paa en træstang et par favne høit fra
gulvet. Billedet var udarbeidet af ét stykke træ, men forestillede
to personer, den ene med ryggen mod den anden. Den, som
vendte ansigtet mod koret, forestillede en kongelig person med
krone og harnisk, trædende paa et monstrum eller udyr, som har
et menneskehoved med krone paa, men en krop som et fireføddet
dyr og en slangesvands, der snor sig om billedets fødder.

I 1806 toges denne kirke i korsform ned, og i dens sted
opførtes en ottekantet kirke af tømmer, som nedreves i 1872 og
gjenopførtes som kirke for Leikanger sogn i Herø. Den nye kirke
er opført i 1872—73 efter tegninger af arkitekt Nordan og er,
som nævnt, en langkirke af tømmer.

Der var i kirken en processionsstok, antagelig fra det 15de
aarhundrede, med 2 figurer, den ene en biskop eller, som Strøm
antager, en apostel, den anden St. Olav.

Paa præstegaarden laa, som trin ved hovedbygningens bagdør,
kirkens alterplade med firkantet relikviegjemme i midten.

Ved kongeskjøde af 19de december 1724 solgtes Ørskog
kirke med tilliggende gods til Christoffer Abelsetter for 450 rdlr.

1 1796 solgtes den til gaardbrugerne og i 1883 til
menigheden.

Præstegjeldet omfattede efter reformatsen tillige Norddalen
og Sunnelven, som fraskiltes i 1673, samt Stranden, som blev
eget præstegjeld ved reskript af 26de januar 1759. I henhold
til kgl. resi. af 16de februar 1883 overgik Ørskog og Søkkelven
sogn til særskilte herreder.

Om Øreskoug præstegjeld heder det i reformatsen af 1589:

Har 6 Kirker og to Capeller, som af 3 Præster betjenes
skulle. Til Øreskoug H. K. ligger 60 Bønder.

Stordals Kirke ligger fra H. K. 2 Vegsø udi Øster, dertil
30 Bønder.

Disse to Kirker skulle betjenes af een Præst, to hellige
Dage efter hverandre udi Hoved-K., og hver 3die udi Stordals
Kirke.

Sykjefuel (nu Søkkelven) Kirke ligger fra H. K. udi Sydvest

2 Vegsø.

Strands Kirke ligger fra H. K. udi Syd 2 Vegsø, fra Sykjefuel
2 Vegsø; dertil 78 Bønder.

Disse to Kirker skulle betjenes af en Præst, udi Sykjefuel
to hellige Dage, og den tredie udi Strand.

Dals Kirke ligger fra H. K. 2 Vegsø udi Øster, dertil 80 Bønder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free