- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
467

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKODJE HERRED.

467

Valle og Haaem. Vestover langs Brusdalsvatn tyndes furuskogen
ud og afløses af løvskog, længere vestover bliver landet snaut.

Strøm siger, at furuskogen paa hans tid endnu var i god
stand, men da skogen idelig maatte forsyne de mange trængende
naboer, saa forødedes den tid efter anden.

Efter Thesen var skogen udhugget, saa at man neppe havde
til husbehov, naar undtages i Honningdal og paa Solnør. Der
var løvskog ikke alene til husbehov og redskaber, men til salg
af ved.

Der udføres fra Skodje herred saavel tømmer som ved.

Offentlig skog i Skodje herred er Skodje præstegaardsskog, der
tilhører oplysningsvæsenets fond, 30 ha. furuskog og 3.3 ha.
uproduktivt land.

Skogene leverer noget større salgslast og smaatømmer.

Der sælges ved.

Af andre skogprodukter sælger herredet en del tønder.

Middelprisen i 1905 pr. meterfavn ved var: for birk 15 kr.
og for furu 10 kr.

Meget lidet af herredets skog eies af udenbygdsboende.

Der er en del snaumark skikket til skogkultur.

Myrer. Der er brændtorv paa mange steder, og der bruges
adskillig torv.

Overalt i myrene, hvis brændtorvlag er dybe, findes en
mængde trærødder, navnlig af furu. I Brusdal ligger der
birkerødder under fururødderne.

Gode torvmyrer er der paa Yksnø, omkring Engsetvatn, mellem
dette og Skodje, mellem Engsetvatn og Stetteviken og mellem
Skodje-viken og Brusdalsvatn. Brændtorven er almindelig benyttet paa
gaardene. Navnlig før udskiftning fandt sted, har torven flere
steder lidt ved mindre forstandig stikning.

Større torvdrift foregaar ikke.

Jagten er ikke af synderlig betydning. Der er lidt rype jagt
og jagt efter aarfugl og harer.

Efter Strøm har der været hjort i Skodje herred.

Titanholdig jernmalm forekommer paa nordsiden af Vettafjeld
i Ørskog og Skodje (se bind I, pag. 836).

Fiskeri. Fra Skodje deltog befolkningen tidligere i
torskefiskeriet i Borgundfjorden. I selve herredet fiskes adskillig smaafisk.

Sommersilden kommer af og til ind i Grytefjorden.

I Storfjorden fiskes kveite langs Yksnøen og paa banken
eller revet mellem Yksnø og Søkkelven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free