- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
487

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VATNE HERRED.

487

Meierierne sysselsætter 5 kvinder. Som drivkraft anvendes
vandkraft ved de 4 meierier og haandkraft ved det 5te.

Skog. Vatne er fattigt paa skog. Slyngstad, Eidsvik og
Ringstad har lidt furuskog.

Flere steder, saaledes under gaardene Vatne, Fagerli og
Kroksæter, er god løvskog.

Birken er det almindeligste træ, desuden vokser der rogn,
hassel, or og asp.

Herredet maa kjøbe bygningstømmer, men brændeved
kjøbes ikke.

Gode torvmyrer er der flere steder i Vatne herred,
saaledes paa Mien og i Vatnedalen; de fleste gaarde i Vatne herred
har torvmyr, tilstrækkelig til brændemateriale.

Torvmyrene har tidligere, før udskiftning fandt sted, været
behandlet med liden omtanke.

Overalt i myrene, lige til paa de ytterste øer, er mange
trærødder, navnlig af furu.

Paa Eidsvik er en større myr taget under dyrkning.

I Vatne bruges torv paa de fleste steder.

Nogen større torvdrift foregaar ikke, kun til husbrug.

Strøm omtaler skifer fra Samsfjorden. Han nævner, at der
ved Bjørløkke, paa østre side af Samsfjorden, findes i temmelig
stor mængde et slags tavlesten eller skifersten, som er falden
necl fra det ovenfor liggende fjeld i maadelige stykker. Disse
bergplader falder især ned om vinteren i tøveir, de følger med
den optøede is, som ved frosten har lagt sig i bergsprækkerne
og kilet berget istykker.

Ved gaarden Helland paa samme side, længere ud ved
fjordens munding, forekommer tavlesten paa samme maade og af
samme beskaffenhed.

Fiskeri. I Vatne var der i 1909 170 fiskere; af
fiske-fartøier var der 12 doryer og 6 motorfartøier. Der fiskedes i
1909 3 500 hl. smaasild, 200 hl. brisling, 500 kg. laks og 400
stkr. hummer. Den samlede værdi af fiskerierne i 1909 var
22 650 kr.

I Vatne var der i 1908 169 fiskere; af fiskefartøier var der
12 doryer og 6 motorfartøier. Der fiskedes i 1908 2 000 hl.
smaasild, 40 hl. brisling, 600 kg. laks og 400 stkr. hummer til
samlet værdi af 8 700 kr.

I Vatne fiskes sild, og fisket af sild til agn er blevet vigtig
i de senere aar, efterat fisket paa Storeggen er kommet op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free