Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGUND HERRED.
509
Meierier. I herredet er Emlem, Gamlem, Indre Suløen og
Grytestrandens meierier.
Gry testrandens meieri, oprettet 1898, eies af
melkeleverandørerne og dets omtrentlige værdi er anslaaet til 2000 kr.
Til meieriet blev i 1905 indveiet 83 140 kg. melk, hvoraf
blev kjærnet 3 650 kg. smør. Den skummede melk leveres tilbage
til melkeleverandørerne.
Ved meieriet sysselsættes 1 kvinde. Ved seperatoren
anvendes haandkraft.
Skog. Borgund herred er daarlig forsynet med skog; det
er for det meste snaut, men der er nogen furuskog ved endel
gaarde, og birken vokser i den østre del af herredet.
Furuskog er der under gaardene Eøset og Reite ved
Brusdalsvatn samt under Nedreyaard, Spjelkavik, Spjelkaviknes,
Spjelkavik-gjerdet, Blindern og derfra over Ødegaard, Eikenos, Akslen og
Magerholm.
Paa Suløen er der derhos furu under Eiler em, Solevaag,
Maus-eid og Vikan, hvorhos der er lidt furu paa den østlige del af
Ellingsøens nordside. Furuskogen er dog gjennemgaaende glissen
og forhuggen.
Af løvskog er der heller ikke meget i Borgund herred. De
almindelige træer er birk, or, rogn og asp. Løvskogen
forekommer spredt over den østlige del af Borgund herred og paa
nordsiden af Sulø, medens de ytre øer omkring og østenfor
Aale-sund er omtrent snaue.
Paa gaarden Oggedal voksede et større antal eketræer,
ytrer Strøm, mest dog af den saakaldte risek, som vokser i
klynger og kun er til liden nytte.
Herredet kjober bygningstømmer og noget brændeved.
Som brændsel bruges ogsaa lidt stenkul, lidt koks og
endel torv.
Middelprisen i 1905 pr. favn ved var for birk 12 kr.
Bygningstømmer kjøbes ikke i tylvter, men der kjøbes
færdige huse, planker og bord.
Der er flere ikke ubetydelige myrer, saaledes paa Yksnøen
søndenfor Blindern og ved gaarden Nedregaard mellem
Brusdalsvatn og Aasefjorden; ligeledes er der myrer paa fastlandet
vest for Kjerringen, paa Tørlen, ved Søvikelven og i syd for
Gamlemshaug.
I myrene er der rødder af furu og af løvskog, ofte det ene
lag ovenpaa det andet. Fururødderne brugtes i Strøms tid til
tjærebrænding.
Brændtorv benyttes almindelig. Den findes paa mange steder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
