Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
ROMSDALS AMT.
Gamle gaardnavne i Giske herred er:
Hogsteinsneset. Neset har navn af et skjær udenfor, hvorpaa
der nu staar et fyr, som kaldes Hogstein fyr. Maaske af
hogg-stein, sten, hvori er indhugget et mærke.
Strandklaua kommer af strgnd, strand, og klauf, kløft, hvorved
her maa sigtes til en kløft i et fjeld.
Gjuv forklares af gljtifr, kløft, fjeldkløft, især en saadan,
hvorigjennem der gaar et vandløb, eller af gjuf. Gjuv er maaske
et fra gljtifr forskjelligt ord.
Alnes kan være Almnes. Gaarden her ligger ved en aa, som
kommer fra et lidet vand. Det kunde saaledes maaske være
oprindelig Qlmunes af elvenavnet Alma.
Furkenholm. Iste led hænger vel sammen med furken, tyk
og stiv.
Erkna er som omtalt en liden ø ytterst ude mod havet.
1354 nævnes Ekni som underbrug til Giske. Derved menes vist
denne 0; men navnet maa være feilskrevet. 1477 nævnes Ærthen
som hørende til Giske. Formen fra 1354 antyder en oprindelig
form Erkni. Det maa ihvertfald afledes af erkn, orkn, et slags
stor sæl. Dette ord findes i formerne Erten-, Ertn- i en hel del
sammensatte navne langs vestkysten, især i den nordligere del,
saaledes Ertenø i Herlø, Bodin og Senjen, som maaske ogsaa
oprindelig har havt et usammensat navn, Ertenholm ved Vikten,
skjærnavnene Ertenbraken og Ertenskjær, gaardnavnene Ertenstein
(egentlig skjærnavn) i Rennesø og Ertenvaag i Gildeskaal. I en
lidt forskjellig form har man samme ord i Ortnevik i Sogn.
Staurnes kan ligesom Stavnes have været brugt om langt
fremstikkende nes og halvøer, som kunde sammenlignes med en stør.
Neset, hvorpaa gaarden ligger, er dog adskillig bredt. Det er
dog vel ogsaa muligt, at navnet kan have sin grund i en som
sjømærke opsat stør eller pæl.
Oksebaasen er en langstrakt, smal 0 midt i leden med en
række smaa toppe. Det er et ofte forekommende navn, især ved
kysten, men enkeltvis ogsaa inde i landet. Foranledningen er
ikke let at gjætte og kan vel ogsaa være forskjellig. Undertiden
kan det have sin grund i en fjeldformation, som er
sammenlignet med en baas. Saaledes er der nær Sundsbø paa Otterøen
i Akerø en berghammer, som kaldes «Baasen» efter en kløft, som
har lighed med en kobaas, og ved Baret i Agdenes er der to
trange bergkløfter, som gaar op fra sjøen, og som kaldes Store
og Lille Oksbaasen.
Valderhaug. Iste led indeholder sikkert det gamle navn paa
den store 0, hvorpaa gaarden ligger. I Egils saga nævnes en 0
Vgrl, som synes at have ligget i Søndmør, og som Munch antager
for at være denne 0, medens han tidligere formodede, at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
