Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARAM HERRED.
575’
Paa Ausnes (Østnes) forbedrede opsiddere efter Strøm sin eng
paa følgende maade: aarlig udvalgtes et til torvskjær tjenligt
engstykke, hvor man spadede torv, omtrent 1 alen eller 3 kvarter
dybt. Derefter jevnedes torvhullets kanter med spaden paa alle
sider ned mod hullets bund, og om fornødent anlagdes smaa
veiter eller grøfter for at lede vandet bort. Derpaa blev mulden
i torvhullets bund ophakket og besaaet med havre, hvis der var
god og fed jord; men var den mager, forbedredes den først med
lidt gjødning og gav det første aar god kornavl; siden lagdes
torvhullet ud til græsmark, og forbedredes aarlig med ny muld,
hvorved det efterhaanden blev høit, saa der tilsidst var jevnhøit
med den øvrige del af marken. Denne maade var man
begyndt med et halvt snes aar, før Strøm skrev, paa flere steder i
Haram sogn.
Redskaber i 1907 var: 125 slaamaskiner, 1 radsaamaskine
for korn, 3 saamaskiner for græsfrø, 54 hesteriver, 4 4-hjuls
en-spændte arbeidsvogne og 805 arbeidskjærrer.
Havnegangene maa vel i det hele karakteriseres som
gode. Paa øerne er fjeldene græsbevoksede og det faste fjeld i
det hele temmelig bedækket. Saaledes er det nordlige Haram en
flad høislette, der i gode aar er bedækket med tykt græs, men
med steile utilgjængelige styrtninger paa mange steder. Men om
end havnegangene paa mange steder er gode, saa er de dog vel
i det hele trange og neppe tilstrækkelige.
Strøm skriver om Haram og Roald, at man behøvede her
ikke at føre kvæget til fremmede beiter om sommeren, men kunde
have dem gaaende enten paa øerne selv eller paa holmerne. Paa
fjeldene holdtes desuden gildede bukke, som gik ude baade vinter
og sommer og blev fede, men undertiden vilde, saa de maatte
skydes som andet vildt om høsten. Faareavlen var maadelig, og
det var sjelden, at en bonde holdt mere end 4—5 faar, skjønt
der paa de fleste steder kunde fødes det dobbelte antal og mere.
Husdyrhold samt fjærfæ i Haram herred:
1907. 1900. 1890.
Heste..............247 267 257
Storfæ..............1 994 1 777 1 714
Faar..............2891 1389 2592
Gjeter..............9 167 293
Svin..............221 293 428
Rensdyr............— — 10
Kaniner............26 — —
Høns..............1 601 2568 792
Ænder............— — 15
Bikuber............— 1 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
