Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAKAM HEKRED.
577
Mange af disse myrer lod sig vistnok med fordel udtappe
•og opdyrke.
Myrene er mange steder vanskelig farbare til enhver aarstid,
•men især efter længere eller sterkt regnveir, da de dybe grøfter
•og vandsamlinger hindrer færdselen.
Myrene indeholder store mængder god brændtorv med store
fururødder, og torv er det almindelig benyttede brændmiddel i
hele herredet.
Stenen paa Hildrestranden lader sig kile ud i plader, med hvilke
bønderDe i Strøms tid beklædte sine huse udvendig, idet de borede
hul paa dem og slog dem fast til væggen ligesom bretter.
Mellem Uren og Nogva paa Flemsø findes efter Strøm en
sten, hvoraf indbyggerne gjorde bryner af bedste slags.
Ogsaa ved Flem gaard er sten af samme godhed som paa
•den nordre side af fjeldet.
I fjeldet ovenfor gaarden Ulla paa nordsiden af Haramsø er
efter Strøm god og brugbar klæbersten, men den forekommer
paa et bråt og utilgjængeligt sted. Om vinteren i tøveir falder
den ned i store stykker. Den anvendtes til lod paa fiskesnørerne
og i smedjen til alvstene.
Ved Sæter, en gaard paa nordsiden af Lepsø, er nær stranden
en liden holme, kaldet Sætsholm, forenet med øen ved en grunde,
saa man i ebbetiden kan gaa over. Denne holme bestaar efter
Strøm af et slags haard veksten, som ser ganske sort ud. Denne
veksten brugtes til lod paa fiskesnørerne, skjønt den er haard at
bearbeide, og er ringere end den veksten, som findes paa
sydsiden af øen, især paa gaarden Bønstad.
Fiskeri. Der fiskes torsk, lange, brosme, kveite, sei, flyndre
og laks. Torskefisket eller vaarfisket er af vigtighed.
I Haram var der i 1909 555 fiskere; af fiskefartøier var
der 110 motorfartøier. Der fiskedes i 1909 650 000 stkr. skrei,
1 200 kg. sei, 132 000 kg. lange, 35 000 kg. blaalange, 35 000 kg.
brosme, 4 000 kg. hyse, 650 kl. laks, 5 000 kg. kveite og 5 000
stkr. hummer. Den samlede værdi af fiskeriet i 1909 var
312 596 kr.
I Haram var der i 1908 555 fiskere; af fiskefartøier var der
204 doryer og 102 motorfartøier. Der fiskedes i 1908 770 000
stkr. skrei, 28 000 kg. sei, 218 000 kg. lange, 76 000 kg.
blaalange, 62 000 kg. brosme, 700 kg. laks, 10 000 kg. kveite,
12000 kg. rødspette, 4000 kg. uer og 10 000 stkr. hummer.
Den samlede værdi af fiskeriet i 1908 var 476 584 kr.
37 — Romsdals amt U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
