Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"584
ROMSDALS AMT.
fremkommet ved misforstaaet sammenblanding med Sunnan-..
Gaards-nr. 28, brugs-nr. 5, af skyld 4.62 mark. Udsæd: 7 hl.,
havre, 9 hl. poteter og 0.75 maal til turnips. Husdyr: 1 hest,
14 storfæ, 17 faar, 1 svin og 10 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 20.75 maal
dyrket jord, 120 maal naturlig eng paa indmark, 800 maal havn
uden skogbestand og 200 maal havn med skogbestand. Der er
2 maal myr skikket til brændtorv.
Gamle gaardnavne i Haram herred er:
Yksnøen, gammelt navn Yxnøy af yxn, okser.
Otterlei kan ikke være Otrlega, liggeplads for oter, men er vist
Otrleiö eller Otraleiö, af leid, vei, altsaa: en vei, som oteren pleier
at gaa.
Daviken. Da det er to noget større gaarde, er det neppe
opkaldelse efter bygdenavnet Daviken.
Uren, gammelt navn Urö, ur, stenur.
Nogva. Det gamle navn er maaske Nçggvin. Sidste led er
sikkert vin; Iste er sandsynlig (hjnøggr, sparsom, knap, karrig.
Navnet maa da sigte til indskrænket jordvei, hvorved det i
betydning bliver en modsætning til Longva paa den anden side
af øen.
Haraviken. Iste led er maaske dyrenavnet hare.
Rogne, gammelt navn Raunar. Det er her vanskeligt at
afgjøre, om det er flertal af raun, rogn, rognetræ, eller af raun,
nøgen fjeldgrund, især brugt om holmer og skjær (Rognan). Det
første er maaske den rimeligste forklaring her.
Klongrene kommer af klungr, tornebusk.
Neset, udtales næ’se.
Flem, gammelt navn Flööhamarr. Nåtidsformen viser en
meget eiendommelig sammendragning, -hamarr bliver ellers som
sidste led sammendraget til -am, -aam, -om. Flöö- i Iste led maa
være flöö, stigende havvand, oversvømmelse. Det kunde ligge
nær at søge et modsætningsforhold i betydning mellém dette navn
og Fjørtoft.
Kvernholmen. Kvern- i saa mange navne paa holmer og skjær
kan dels have sin grund i formen, der er sammenlignet med en
kværnsten, dels have hensyn til brændingen, der ligesom maler
omkring dem.
Ausnes kunde nok tænkes opstaaet af Austnes, hvilket vilde
passe til beliggenheden paa den inderste pynt af øen. Det er
ogsaa i nyere tid blevet skrevet Østnes. Men efter jordebøgerne
kunde tænkes paa Ausunes, af ausa, som meget ofte bruges som
navn paa skjær, desuden ofte om rundagtige bugter, men ogsaa^
om rundagtige situationer paa land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
