Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"586
ROMSDALS AMT.
I Haram herred kjendes af stenaldersfund en flintdolk, der
laa dybt i en myr paa Fjørtoft.
Fra ældre jernalder er en beltesten funden paa Kjærstad i
en haug, paa Flem, i et gravkammer, nogle perler, paa Ausnes i
en haug et sværd og en lerurne, i en røs med gravkammer paa
Myklebost brændte ben, i en haug paa præstegaarden 3 hellekister,
brændte ben og en jernklump, i Rønstadhelleren en benkam, i en
haug paa Farstad en lerurne og nogle jernsager og i en hellekiste
med skeiet paa Haram en lerurne og en øks.
Fra yngre jernalder er fundet i en stor haug paa Longva et
sværd og et mundbid, og i flere andre langbauger klinknagler.
Ved Longva er mange gravhauge. Gravene var i Strøms tid
omtrent 150 i tallet.
Haram kirke er af træ opført efter 1831. Kirken ligger
paa gaarden Ausnes’ grund paa Haratnsøens sydøstspids, er en
korskirke af træ, dækket med skifer.
Kirken stod tidligere paa gaarden Harams grund.
Harhamars kirkja var Haram hovedkirkes gamle navn.
Harams ældre kirke beskadigedes ved lynnedslag den 6te
januar 1833, og antagelig som følge heraf besluttedes den erstattet
af en ny. Den nuværende kirke paa Ausnes paa sydspidsen af
Haramsøen ligger 5 km. fra præstegaarden (paa Lepsøen), er en
ottekantet kirke af tømmer, opført i 1838 og restaureret i 1872.
Den har omtrent 600 siddepladser.
Haram kirke nævnes i 1363 og ved 1432 i Aslak Bolts
jordebog og i Trondhjems reformats aar 1589. Kirken var
ifølge indberetning af 1709 og 1722 en stavbygning med en
korsarm paa søndre side og et lidet taarn.
Haram kirke var i Strøms tid en gammel stavkirke,
udvendig forsynet med tagsten og et spir og indvendig med en
udarbeidet altertavle af furu, som var dens betydeligste zirat.
Paa alteret laa en firkantet sten af hvid marmor i en trætavle
udhulet i midten, saa at stenen kunde indfattes deri, vistnok et
gammelt relikviegjemme.
Paa klokken er følgende indskrift med smaa bogstaver:
ihesus maria iohannes gherardus de wou me fecit mcccclxxxiii (Jesus,
Maria, Johannes, Gerhard af Wou gjorde mig 1484).
Kaldet var efter reformatsen resid. kapellani under Borgund.
Denne forbindelse ophørte i 1702; dog blev Harams præster
fremdeles benævnt residerende pastorer indtil 1755, fra hvilken tid
de flk titel sognepræster. Kapellanen skulde ifølge reformatsen
bo paa gaarden Kjærstad, som fremdeles er præstegaard.
Ifølge kgl. resol. af 16de februar 1889 overgik hvert af
sognene Haram og Roald til eget sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
