Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTNES HERRED.
605
tarvelig gammel vei til Sylte, hvor der er en 20 m. lang
maste-bro over elven. Fra Sylte fortsætter veien udover langs fjordens
østside forbi Daustad, Villa og Helset til herredsgrændsen ved
Krokset. Det er fremdeles en noget tarvelig vei. Længden fra
herredsgrændsen ved Viken til herredsgrændsen ved Krokset er
18.155 km.
Den samlede længde af herredets hovedveie er 27.926 km.
Bygdeveie. Fra hovedveien gaar ved Sørsylte paa
vestsiden af Sylteelven en bygdevei opover Kjersemdalen forbi
Nærem og Kjersem og videre opover Sæterdalen til stiftsgrændsen,
hvor den gaar ind i Ørskog herred. Den er særlig i den øverste
del svært bakket. Længden er 8.94 km.
Ved Sylte kirke gaar fra hovedveien en bygdevei paa
sydsiden af elven opover dalen til gaarden Øfstedal, 5.155 km. lang.
Fra denne vei gaar nedenfor Rjupdal en forbindelsesvei over
Skeisvold og Kjersem til den ovenfor beskrevne bygdevei
gjennem Kjersemdalen, 1.80 km. lang.
Den samlede længde af herredets bygdeveie er 15.895 km.
Herredet var i 1905 delt i 4 skolekredse med 205
under-visningsberettigede børn; der var 2 lærere og 1 lærerinde.
Ifølge skatteligningen i 1908 udgjorde den samlede antagne
indtægt 139410 kr., formuen 941300 kr. Samlet
herreds-skat var i 1908 5 704 kr., fordelt paa 436 skatydere.
Vestnes herred.
Vestnes herred (158.31 km.2, i 1910 2 584 indbyggere, i 1900
2 504 indbyggere, i 1890 2 348 indbyggere) udgjør Vestnes
hovedsogn og Fiksdal sogn af Vestnes præstegjeld.
Herredet udgjør en del af Vestnes lensmandsdistrikt og thinglag.
Herredets navn Vestnes er egentlig gaardnavn, gammel form
Vestnes, det vestre nes, nemlig ved Tresfjordens munding, saaledes
kaldt i modsætning til det ligeoverfor liggende Gjermundnes.
Fiksdal annekssogn har navn efter kirkestedet, gaarden
Fiksdal. Da gaarden ligger ved udløbet af en større aa, er der
grund til i Iste led at søge et elvenavn. Det formodes, at
Fikser opstaaet af fisk- ved en omsætning, saa at man her har det
samme elvenavn, som Andes i formen Fiska i Gausdal og i formen
Fiskaa paa andre steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
