Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"618
ROMSDALS AMT.
dyrket jord, 200 maal naturlig eng paa indmark, 1000 maal havn
med skogbestand og 2 437 maal skogmark. Der er 50 maal myr,
hvoraf 30 maal er skikket til brændtorv.
Pladsenes areal er efter jordbrugstællingen i 1907 tilsammen
232.3 maal dyrket jord og 342 maal naturlig eng.
Vestnes gaard med tilliggende jordegods udgjorde i ældre
tid en del af det store Giske gods paa Søndmør, der i over 600
aar eiedes af den mægtige Giskeæt Dennes sidste ætling, Gyrvild
Fadersdatter (død 1605), overdrog godset ved testamente til kong
Fredrik II i 1582. Det omfattede den gang 192 gaarde, hvoraf
57 i Romsdalen, og bestyredes fra nu af som et kongeligt len;
fra dette udskiltes de romsdalske gaarde under navn af Vestnes
gods. Kronens forvaltere over dette var i begyndelsen af det
17de aarhundrede fogderne Jacob Pederssøn (fra 1610—33) og
hans svigersøn Anders Iverssøn (1633—45). Det samlede Giske
gods blev ved kongeskjøde af 19de december 1648 solgt til
statholderen Hannibal Sehested, under hvem Vestnes erklæredes for en
«fri adelig sædegaard» (o: sæde for en adelsmand med visse
særrettigheder, der tabtes ved gaardens overgang i «ufri» (o: uadelig)
mands eie).
Hannibal Sehested gjorde Vestnes til en hovedgaard, og den
del af Giske gods, som laa i Romsdal fogderi, blev henlagt
derunder. I 1649 fik han saavel birkerettighed derover som ret til
at ansætte præster i Veø kirker og annekser. Godset kom senere
igjen til kronen, og generalmajor Reinhold von Hoven kjøbte det
da af Fredrik III allerede før 1654, og han beholdt Vestnes til
sin død i 1682. Siden er det betydelige jordegods efterhaanden
spredt. Kammerraad Ole Alsing, foged paa Søndmør, kjøbte i
1757 det vestnesske gods, som da bestod af 286 vog, af
kan-cellieraad Hans Holst paa Moldegaard. Efter hans død i 1780
blev godset for det meste kjøbt af dets leilændinger. Her staar
sognets kirke og her er endel gravhauger. Her var engang ogsaa
toldsted, efterat Molde var blevet ladested.
Til gaarden Vestnes hører en østersbanke i den ytre del af
Flatevaagen henimod Vestnesstrømmen; den var tidligere meget
rig paa østers.
Søraas og Engvolden, gaards-nr. 53, brugs-nr. 1 og 2, af skyld
5.03 mark, med sæterbrug. Udsæd: 6.4 hl. havre, 2.2 hl.
blandkorn, 6^4 hl. poteter, 0.5 maal til turnips, 1 maal frugthave med
25 frugttræer. Husdyr: 2 heste, 9 storfæ, 16 faar, 2 svin og
6 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 28.3 maal
dyrket jord, 50 maal naturlig eng paa indmark, 40 maal
ud-slaatter i udmark og 550 maal havn med skogbestand.
Leirvaag. Iste led i navnet kan indeholde et navn Leira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
