Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRYTTEN HERRED.
647
2 brug med matrikulskyld 18.86 mark, gjennemsnitlig 9.43
mark pr. brug.
1 brug med matrikulskyld 8.88 mark.
2 brug med matrikulskyld 14.06 mark, gjennemsnitlig 7.03
mark pr. brug.
6 brug med matrikulskyld 39.14 mark, gjennemsnitlig 6.52
mark pr. brug.
8 brug med matrikulskyld 44.61 mark, gjennemsnitlig 5.57
mark pr. brug.
8 brug med matrikulskyld 35.50 mark, gjennemsnitlig 4.44
mark pr. brug.
2 brug med matrikulskyld 7.33 mark, gjennemsnitlig 3.66
mark pr. brug.
Ialt 34 brug med matrikulskyld 224.54 mark, gjennemsnitlig
6.60 mark pr. brug.
Lærem med Hjellen. Lærem kan maaske være Leireimr, af
leir og heimr. Navnet sigter vel isaafald til leret jordbund, da
den elv eller strøm, som falder ud i nærheden, neppe har havt
navnet Leira. Betænkelighed volder det, at allerede Aslak Bolt
har formen Lær-. Dette kan lede til snarere at tænke paa den
elvenavnstamme, som vi har i bygdenavnet Lærdal. Gaards-nr. 1,
brugs-nr. 1 og 3, af skyld 8.88 mark. Husdyr: 1 hest, 3 storfæ,
4 faar og 1 svin. Udsæd var der ikke i 1907, alt foder sælges.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 128 maal
kunstig eng, 150 maal naturlig eng paa indmark, 200 å 400 maal
havn uden skogbestand, 1000 å 1200 maal havn med
skogbestand og 800 maal skogmark.
Paa gaarden Lærem staar et gammelt stabbur, hvori en af
stokkene indvendig har indridset 1626 samt IHS. (o: Iesus). Her
bevares ogsaa et gevær fra skottekrigens tid med aarstallet 1612.
Siem, ytre. Sieimr er den i det nordenfjeldske og det
nordligste af Gudbrandsdalen brugelige form, som svarer til det ellers
almindelige Sæeimr, af sær, sjø, og heimr. Sieimr er ikke i den
senere middelalder opstaaet af Sæeimr, men viser tilbage til en
ældgammel form, som havde stammeformen siw- i samme
betydning som sæ-. Denne gaard har navn af, at den ligger ved et
lidet vand. Gaards-nr. 2 er ét brug, af skyld 5.47 mark.
Gjerset med Midtbø, gaards-nr. 5, brugs-nr. 1, og gaards-nr. 3,
brugs-nr. 11, af skyld 5.40 mark.
Klungnes. Det gamle navn er Klungm.es eller Klungranes, af
klungr, nypetorn, hvoraf saa mange stedsnavne er dannede. Denne
forklaring er imidlertid her ikke forenelig med formen Klungunes
hos Aslak Bolt, forsaavidt denne ikke er feilskreven. Denne kunde
lede til at formode et elvenavn i Iste led; men der synes her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
