Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"652
ROMSDALS AMT.
Kirken ligger paa gaarden Eides grund ved Eidsbugten og
er en langkirke af træ, opført 1796. Den undergik i 1872 en
hovedreparation, idet det gamle kor forenedes med skibet, der
saaledes forlængedes betydelig, og et nyt kor tilbyggedes med et
lidet sakristi ved siden. I 1874 opførtes nyt taarn med taarnfod
og ny indgang til kirken. Den har 250 siddepladser.
Den tidligere kirke var en stavkirke, som allerede ved en
taksations- og besigtigelsesforretning i 1661 og 1724 viste sig at
være i brøstfældig tilstand.
Eids kirkja var Eid hovedkirkes gamle navn Den nævnes
først 1589 i reformatsen.
Kirken er siden 1796 en gammel tømmerkorskirke, i hvilken
dog den gamle stavkirke er delvis bevaret.
Den nuværende kirke ligner en reberbane, efterat den har
undergaaet gjentagne ombygninger, som nævnt i 1796, 1872 og
1874; langskibet forlængedes udover det oprindelige kors plads, et
nyt kor tilføiedes i øst paa det tidligere sakristis plads. Taarnet
stod før midt over kirken, nu over vaabenhuset i vest.
Sidevæggene i det lange skib er sandsynligvis de eneste rester af den
oprindelige stavkirke.
Tavle med maleri fra Eid kirke kom i 1848 til Bergens
museum; den fremstillede i 12 afdelinger scener af Jesu liv.
Altertavlen er nu et moderne oljetryk i forgyldt ramme:
Kristus visende naglegabene i sine hænder (for den vantro Thomas).
Den gamle altertavle havde megen lighed med tavlen i
søsterkirken paa Vold; midtpartiet i 3 felter, Kristus paa korset med
de to kvinder; til venstre Moses, til høire Johannes; nedenunder
nadveren, med malerens navn.
Ved kongeskjøde af 28de september 1725 blev Eid kirke
tilligemed de øvrige kirker i det daværende Grytten præstegjeld
solgt til stiftsskriver Morten Wiums arvinger for 562 rdlr. Da
den ikke blev vedligeholdt, blev den ved kongeskjøde af 14de
september 1780 solgt til sognets gaardbrugere; i 1902 blev den
med tilliggende indtægter og en kapital, stor omtrent 1200 kr.,
overdraget til menigheden.
Eid og Vold var ifølge reformatsen annekser under Grytten.
Ved kgl. resi. af 10de september 1862 blev sognene tilligemed
3 til Grytten sogn hørende gaarde, Torvik, Monsaas og Hagen,
oprettet til et eget præstegjeld. Dette blev foreløbig kun betjent
af en konstitueret præst, idet en sognepræst først blev udnævnt
i 1869. Hvert af de to sogne overgik i henhold til kgl. resi. af
lite januar 1873 til et eget herred.
Ved kgl. resi. af 13de mai 1871 var gaarden Haukeberg
indkjøbt til præstegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
