Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"656
ROMSDALS AMT.
Kalskraatind, 1 672 m., Mongegjura, 1276 m., Skiriakslen, 1418 m.,
Rangaahøgda, 1769 m., Indre Snyta, 1692 m., Fossefjeld, 1757 m.,
Stokkehøgda, 1537 m., Børhøgda, 1892 m., Ealhø, 1281 m.,
Kal-botntind, 1837 m., Bjørnehammeren, Graaberget og Fuglleikliøa.
I vest (til høire):
Setnesfjeldet, 1189 m., Norafjeld, Sogge fjeld, Karitind, 1439 m.,
Kongen, 1618 m., Dronningen, 1593 m., Bispen, 1470 m.,
Trold-tinderne, 1794 m., Isglupen, 1513 m., Tua, 1672 m., Skutnebba,
1328 m., Døntind, 1660 m., Sæterhø med Ospehjellen, Rovhøa,
1284 m., Vermehøa, 1614 m., Hatten, 1606 m., Alterhø, 1495 m.,
Borja, 1570 m., Daurmaalsberg, Brøstekampen, 1285 m., og Nordre
og Søndre Kabbetind, 1 290 m.
Romsdalens bund stiger kun langsomt. Snart aabner sig
udsigt mod Isterdalsfjeldene, Kongen, Dronningen, Bispen og
Karitind. Derefter sees Vengetinderne og Romsdalshorn,
Kalskraatind stikker kun frem som en pig bagom Hornets østre rand.
Lidt efter lidt kommer saa Troldtinderne frem paa dalens anden
side. Disse tinder er senere omtalt. Omtrent 10 km. fra
fjord-bunden er der en strækning, hvor dalen er trang og uden
be-bygning. Trangest er den, før man naar gaarden Horgjem, 15 km.
fra Veblungsnes. Gaarden og dalbunden ligger her ikke mere
end 72 m. o. h. ’
Ved Horgjem i Kors sogn er man kommen paa sydsiden af
Hornet og har Troldtinderne lige overfor og Kalskraatind paa
den anden side.
Længere op udvider dalbunden sig ved gaardene Myrebø,
Marstein, Alnestrøen og Monge. Mellem Alnes og Remmem falder
Ølmefossen til høire ned i Rauma. Dalen indknibes atter mellem
Tua til høire og Mongejura tilvenstre. Her styrter ned Mongefoss
til vest. Veien fortsætter gjennem furuskog langs elven.
Mægtige klippeblokke ligger i dalbunden. En klippeblok luder udover
veien og støttedes ved mur, da denne del af veien byggedes i
1869. Ogsaa længer oppe ligger mange uhyre stenblokke, tildels
bevoksede med furu eller benyttede som fæste for telegrafstolper.
I elven er der 3 smaaøer, og over en af dem, Udøen, gaar veien.
Snart følger gaarden Skiri under Skiriakslen med Skutnebba og
Døntind lige overfor, hvor to smaa fosser styrter ned.
Ved Flatmark, 27 km. fra fjorden ved Veblungsnes, er man
kommet i en høide af 141 m. o. h. Dalen er her mere aaben.
Her sees Staalfonna og endel pigger, Høgfjeldet eller Svarttind, Tua
[«■Stortua-») med bræ, Alnesfjeldet eller Isglupen, hvorudover
Ølmefossen styrter. Efter et hak kommer saa Søndre Breitind (af
Troldtindgruppen). Paa den anden side af veien mod vest ligger
Skiriakslen, mod øst Alrnefjeldet med Styggefondfoss.
Østenfor Flatmark gaar elven mere sydlig, idet dalen bøier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
