Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRYTTEN HERRED.
659
paa etpar fods bredde, som falder steilt, næsten lodret af mod
Isterdalen og temmelig bråt indefter.
Strækningen mellem Ister dalen og Vermedalen
begrændses i øst af Rauma, i. syd af Vermedalen og i vest af
Isterdalen og af Norddalen herred. Her ligger Troldtindernes
fjeldgruppe og nogle af de høieste fjelde i amtet; fjeldstrækningen
ender i nord med Soggefjeld og Norafjeld, der kan betragtes som
Troldtindernes fod. Saavel mod Romsdalen som mod Isterdalen
er der bråt, sammenhængende fald, mod Vermedalen skraaner
det langsommere, og til denne kommer nogle kortere dale ned
fra fjeldet. Høider i den sydlige del er Sæterhøa, 1472 m.,
der ligger østenfor den til Vermedalen nedgaaende Tverbotn. Paa
Tverbotns vestside naar Døntind (trigonometrisk punkt) 1 660 m.o. h.
Paa vestsiden af dette fjeld igjen er atter en trang dal med sydlig
retning; øverst i denne dal gaar et skar over mod Raumas dal;
vestenfor Døntind ligger Remmemsbrøstet, 1447 m., og Svarttind,
1632 m.; nordvestligere følger Tua, 1672 m., og Østre Isglupen,
1513 m. Vest for Svarttind gaar Sletflybotn ned mod Langvatn
i Vermedalen. Vest for botnen ligger Sadelhøa, 1613 m., og
nordvestlig for denne Skarfjeld, 1 703 m., og Vestre Isglupen, 1471 m.
Sadelhøa og Skarfjeld ligger paa grændsen mod Norddalen og
ligesaa Skarfjeldenden, 1 357 m., hvis vestskraaning gaar over i
Isterdalsfjeldene. Ved Alnesvatn, som ligger i den øverste del
af Isterdalen, kommer med retning mod vest Alnesdalen ned paa
Skarfjeldendens og Isglupens nordside helt fra den steile
fjeldside mod Romsdalen; nordenfor Alnesdalen hæver sig de egentlige
Troldtinder; først gaar der en skarp ryg fra Stigbotnhorn, 1544 m.,
saa følger Alnesdalen, og derefter bøier ryggen i nordlig retning
langs Raumas dalføre med en række tinder fra Simletind, 1 797 m.,
og indtil toppen over Storfoss, 1 795 m.; fra denne top følger en
kam Raumas dalføre med aftagende høide til Norafjeld, 928 m.,
og en anden kam med en række spidse toppe og aftagende høide
følger Isterdalen til Soggefjeld, 1 194 m.; disse to arme begrændser
en temmelig stor bræ, der gjennem Orebotn har afløb til Istra.
Troldtinderne er en høist mærkelig kjæde, der strækker sig
fra Soggefjeldet (eller Nonstind) 6—7 km. i sydsydøstlig retning
paa vestsiden af Rauma mellem dennes og Istras dalfører.
Troldtinderne hæver sig mellem de to dale som en kjæmpemur.
Oventil er en sønderhakket rad af tinder og tagger, syle og stilke, der
aftager i høide fra nord mod syd.
Troldtindernes kjæde har fra nordnordvest til sydsydøst
9 hovedtinder med høider paa 1 698, 1 794, 1 740, 1 653, 1 680,
1 743, 1 541, 1418 og 1516 m. I dalen benævnes de mere
fremtrædende toppe saaledes (fra nord til syd): Stor-Troldtind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
