Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NESSET HERRED.
731
Veø kirke var i senere tid en af de rigeste kirker paa
Vestlandet. Den eiede en hel del jordegods, som steg i værdi med
skogpriserne. Bjarne Erlingsson til Bjarkø og Giske betænkte i
sit testamente ogsaa Peterskirken paa Veø.
I kirkens vaabenhus stod i 1847 en ligsten af hvid marmor,
som før laa i koret, og hvorpaa var indridset Maria paa trone
og derunder en knælende menneskefigur med oprakte hænder samt
i kanterne en indskrift med store bogstaver fra 13de eller 14de
aarhundrede, men saa udslidte, at der ikke kunde læses mere
end her ligr ihu. r. Endvidere var der et røgelsekar og en
messehagel af rødt fløiel.
Foruden denne gamle til St. Peder viede Veø kirke har der
været en anden kirke.
I 1343 nævnes saaledes Kross kirkja i Véæy, som har været
-viet til det hellige kors. Den har vistnok været en bykirke.
Omtrent 40 skridt i sydvest for kirken ligger to til
hinanden stødende grundvolde af stenbygninger, som omtales af Schøning
og i 1849 beskrives af sognepræst Kraft: den ene strækker sig
fra vest til øst omtrent 65 skridt og fra nord til syd 50 skridt;
af indgange findes en midt paa vestre side, en anden paa nordre
side lidt østenfor midten og en tredje paa søndre side lidt
vestenfor midten ; i østre ende lige for vestre indgang og omtrent i lige
linje med nordre indgang var en græsbevoksen stenhob, hvori
Kraft lod grave og fandt 3 mynter, en af Erik Magnussøn (1280
—1299), en brakteat, hvorpaa en øks og en norsk hvid fra kong
Hans (1483 —1513). Paa sydsiden omtrent 17 skridt østenfor
vestre hjørne sprang det andet fundament frem, først 55 skridt
imod syd, dernæst 55 skridt imod vest, saa 50 skridt imod nord,
og derfra gik det skraat hen til det førstnævnte fundaments
sydvestre hjørne, i hvis nærhed var en indgang og en anden paa
østsiden nær det samme fundaments sydlige indgang. Der kan
neppe, som Schøning formoder, være tale om, at disse levninger
skulde hidrøre fra noget kloster og kanske heller ikke fra den
kongsgaard, som var i Veø.
Paa Veø har der neppe været nogen verdslig eller privat
stenbygning. Det kan derfor antages, at den største af de to
ovenfor nævnte tomter har været en kirketomt, maaske for den
før omtalte Korskirke. Den anden bygning med hjørnet op til
den første, kan have været en bygning til kirkeligt brug.
Nicolaysen mener, at det kan have været en kirkegaard.
P. A. Munch omtaler en Maria kirke; men den nævnes ikke.
Sagnet siger, at der skal have staaet en kirke paa den del af
øen, som kaldes Sørøina, hvor en plads i skogen paavises som
«kirkegaarden». Men dette er vistnok et blot løst sagn.
Noget kloster har der i det hele neppe været paa Veø. Veø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
