Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
766 *
ROMSDALS AMT.
kjærnet 536 kg. smør, den skummede melk leveres tilbage.
Skummemaskine bruges ikke. Ved meieriet sysselsættes 1 kvinde.
Skog. Nesset herred har furuskog til herredets behov og
ligesaa tilstrækkelig vedskog og derhos noget hasselskog til
tøndebaand. I herredets vestlige del paa nordsiden af Langfjorden er
der noget furuskog under gaardene Buvik og Hæstad, hvor der
ogsaa er lidt gran, som ellers ikke findes i herredet. Videre er
der furuskog paa nordsiden af Langfjorden under gaardene Aaram,
Ranvik, Barstein. Paa strækningen fra Langfjordens nordsider og
opover til Osmarken har gaardene Tjelle, Rød, Skjørsæter, Skjørli
og Gusjaas furuskog. Strøget omkring Eidsvaagen har furuskog
til husbehov, og der findes furuskog paa følgende gaarde: Toven,
Talset, Myrset, Eide, Eidsøren, præstegaarden Nesset, Granset,
Verpenes, Langset, Stubø og Jordfald. Paa den mod Tingvoldfjorden
vendende del af herredet har Bersaas nogen furuskog, Rausand og
Næverli birkeskog og nogen furu.
Omtrent halvdelen af herredets skogareal kan antages at
være løvskog, birk, or, hassel, rogn, og der afsættes ogsaa en
del ved og tøndebaand, medens man med bygningstømmer kan
hjælpe sig.
Kun paa Hæstad og Buvikeiendommene er der endel granskog.
Ved Nesset præstegaard var i 1773 efter Schøning en del
store piletræer, som ellers var sjeldne. Desuden voksede her ask,
asp, birk, rogn, hassel og især alm. Almen voksede overalt her
i præstegjeldet og var indbyggerne til stor nytte.
Løvtræerne er mest furu, birk, hassel, or og asp.
Skogene leverer en del større salgslast.
Der sælges brændeved, hasselbaand, tøndestave og tønder,
planker og bord.
Som brændsel bruges ved.
Middelprisen i 1905 pr. favn ved var for birk, 30 cm. lang,
kr. 6.50 og for furu, 30 cm. lang, 4 kr.
Middelprisen pr. tylvt bygningstømmer, 8 alen 10 toms, var
50 kr.
Store Gusjaas, gaards-nr. 10, brugs-nr. 1—5, af skyld 13.58 mark,
er kjøbt af staten i henhold til høieste resolution af 23de februar
1895 for 28 500 kr. Arealet er 940 ha,, hvoraf ca. 100 ha. er
uproduktivt. Bestanden er furu- og løvskog.
I Langfjorden i Nesset herred er udenfor præstegaarden en
holme, hvor der er ægvær.
Mindre myrer ligger paa Mesalvatns sydøstside, ved
Mørk-vatn og ved Maasvatn. De er alle farbare for fodgjængere,
undtagen efter sterkt og vedholdende regnveir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
