Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802 *
ROMSDALS AMT.
Ved hver af de nye kirker er anlagt kirkegaard. Den gamle
kirkegaard paa Bolsøen benyttes imidlertid fremdeles.
Kleive kirke er en ottekantet tømmerbygning, opført 1858,
med 690 siddepladser.
Kirken ligger paa gaarden Kleives grund, nord for Oltervaagen.
Den afløste en dengang brøstfældig korskirke af tømmer
fra 1697.
Fra den ældre kirke er den nuværende kirkes prækestol, der
har aarstallet 1697 samt nogle udskjæringer og bibelsteder.
Kleifa kirkja var maaske Kleive annekskirkes gamle navn.
Kirken nævnes i Trondhjems reformats 1589. Den var i 1661
en stavkirke. Den maa være revet mellem 1661 og 1697,
rimeligvis ved sidstnævnte aar, da sognet ifølge Kraft dette aar flk
ny kirke.
Den nævnes i kongeskjøde af 1726 som kapel under Bolsø
anneks.
Ved kongeskjøde af 8de mai 1726 solgtes Bolsø og Kleive
kirker, sammen med de øvrige 4 kirker i det daværende Veø
præstegjeld, til raadmand Lorentz Holst for 1510 rdlr. Bolsø
kirke indkjøbtes ved skjøde af 5te oktober 1782 af sognets fleste
gaardbrugere. I 1896 blev kirken overdraget til menigheden paa
betingelse af, at der skulde opføres to nye kirker, en paa hver
side af Fannefjorden.
Kleive girke gik i sin tid over i gaardbrugernes eie. Fra
lste januar 1898 blev den overdraget til menigheden med
tilliggende indtægter og en kapital af 4 000 kr.
Bolsø hørte ifølge reformatsen som anneks under Veø
præstegjeld. Ved reskript af 18de november 1740 overgik Bolsø
og Kleive sogne til et eget præstegjeld. I henhold til kgl. resi.
af 12te januar 1858 fraskiltes Molde kjøbstad, for sammen med
Reknes hospital at oprettes til et eget sognekald. Saalænge Molde
var forenet med Bolsø, boede sognepræsten i byen; efter
præste-gjeldets deling indkjøbtes eiendommen Røbæk til præstegaard ved
kgl. resi. af 13de juni 1860.
Ved kgl. resi. af 2den mai 1896 blev det bestemt, at der i
Bolsø hovedsogn skulde opføres to nye kirker, den ene paa
præste-gaarden Røbæk paa Fannestranden og den anden paa gaarden
Røvik paa sydsiden af Fannefjorden ; fra den tid at regne, da en
af disse kirker var indviet og taget i brug, skulde sognet deles i to,
saaledes at strøget paa fjordens sydside (omfattende gaards-nr. 1 —
16) skulde overgaa til et eget anneks under navn af Røvik sogn,
medens den øvrige del af sognet skulde danne det fremtidige
Bolsø hovedsogn. Endvidere blev den gamle Bolsø kirke, som var
en korskirke af tømmer fra 1727, tilladt nedtaget, naar de nye
kirker var færdige og taget i brug. Grunden til sognedelingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
